Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Djurgården
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XII.
Djurgården.
Djurgården er et heelt Stykke Land, af vor Herre
selv gjort til Have. Kom med derover, vi ere endnu
i Byen, men foran Slottet ligger den hugne, brede
Steentrappe ned til Vandet, hvor Dalkullen staaer
og ringer med Malmklokken; ombord! her er Baade
nok at vælge imellem, alle med Hjul, Dalkullerne
dreie det. I grovt, hvidt Linned, røde Strømper
med grønne Hæle, og utroligt tyksaalede Skoe med
Overlæder heelt op af Skinnebenet, staaer Dalkullen;
grønne Grene smykker hendes Baad, nu skyder den
afsted. Huse og Gaarde løfte sig, Kirker og
Haver komme frem, Sødermalm bærer dem høit øver
Skibsmasterne; Sceneriet minder om Bosporus ved
Pera; Dalkullens brogede Dragt er ganske orientalsk,
og hør, Vinden bærer melankolske Skalmeietoner ud
til os, to fattige Dalkarle gjøre Musik i Havnen
det er de samme melankolske, lange Toner, der blæses
af de bulgariske Spillemænd i Peras Gader. Vi
træde i Land i Diurgården. Hvilken Vrimmel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0093.html
