Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Djurgården
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eqvipager i Rækker gjennem den brede Allee, hvilken
Skare pyntede Spadserende af alle Classer. Man
tænker paa Villa-Borghese, naar i Viinhøstens Tid
Romerfolk og Fremmede der lufte sig. Man er i
Borghesernes Have, man er ved Bosporus og dog høit
i Norden. Fri og stor løfter Granen sig, Birken hælder
sine Grene, som ellers kun Grædepilen mægter det, og
hvilke mageløst skjønne, store Ege, Grenene selv ere
mægtige Træer, deilige at afmale; prægtige grønne
Græssletter vise sig i stor Udstrækning, og tæt forbi
ruller Fjorden sit grønne, dybe Vand, som var det
en Flod; store Skibe med bugnende Seil, det ene
høit over det andet, Dampsartøier og Baade i broget
Mængde komme og gaae.
Kom med til Bystrøms Villa; den ligger paa
Steenklippen deroppe, hvor de store Egetræer klamre
sig fast; see herfra den hele tredeelte Stad, Sødermalm,
Nordmalm og Øen med det storartede Slot.
Paa Klippen her er deiligt at bygge, og Bygningen
staaer, og det næsten heelt as Marmor, et Casa santa
d’Italia, som baaret gjennem Luften herop til Norden.
Væggene derinde ere pompeiansk maled, men tungt, intet
er genialt, rundt om staae bystrømske Marmorbilleder,
de have ikke Antikens Sjæl, Madonna slæber paa sit
marmortunge Drapperi, Pigen med Blomsterguirlanden
er en grim Unge, ved Hero med den grædende Amor tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
