Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. En Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomster, og gjennem de festlige Sale klang Balmusiken.
Sveitseren stod i Silke og Fløiel med stor
sølvbeslagen Stok.
„Vort Bal kan maale sig med Kongens,“ sagde
han, og vendte sig mod Gadestimlen; fra Top og til Taa
lyste den Tanken ud af ham: „fattige Pak, der gloer ind
af Porten, I ere imod mig Carnailler Allesammen!"
„Hovmod!“ sagde den Døde, „seer Du ham?“
„Ham,“ gjentog Præsten. „Ja, men han er en
Taabe, kun en Nar, og vil ikke dømmes til evig
Ild og Pine!“
„Kun en Nar!“ lød det gjennem det hele
Hovmodens Huus, det vare de alle der.
Og de fløi indenfor den Gjerriges nøgne fire
Vægge, hvor skindmager, klapprende af Kulde, sulten
og tørstig Oldingen klamrede sig med al sin Tanke til
sit Guld; de saae hvor han, som i Feber, sprang fra
det elendige Leie, og tog en løs Steen ud af Muren,
der laae Guldpenge i et Strømpeskaft, han befølte sin
lasede Kjortel, hvori Guldstykker var syet ind, og de
fugtige Fingre zittrede.
„Han er syg, det er Vanvid, et glædesløst
Vanvid, omspændt af Angest og onde Drømme!“
Og de fjernede sig i Hast og stode ved Forbrydernes
Brix, hvor de i lang Række sov Side ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
