Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
architektoniske Figurer, men Landskab vexler med Landskab,
og Skyer og Solskin forfriske Farverne. Mälaren
bugter sig, kniber sig sammen og udvider sig igjen, det
er som kom man fra Sø til Sø gjennem snevre
Canaler og brede Floder. Snart seer det ud, som
Søen endte i en smal Aa mellem mørke Graner og
Klippeblokke, og pludseligt aabner sig da en endnu større
Sø, omgivet af Enge og Kornmarker; de nysudsprungne
lysegrønne Linde skinne frem foran de sortgraa Klipper,
vi glide dem forbi ind i en ny Sø med Holme, Træer
og rødmalede Huse, og under hele denne Fart er der
med Passagererne en levende Kommen til og Gaaen
fra, og det i fladbundede Baade, der ere ved at vælte
i det bølgende Kjølvand. Meest farligt synes det
udenfor Sigtuna, Sverrigs gamle Kongestad; Søen
er bred, Bølgerne løfte sig, som var det Havets
Vande, Baadene slingre, det er ængsteligt at see.
Havblik skal her være, saa speiler sig i Vandet
Sigtuna, den lille rødtagede By, hvor de gamle Taarne
staae i Ruiner, som Forposter hen ad Klipperne. Vi
flyve forbi, og nu ere vi i Fyrisaa. Er Stykke Eng
er oversvømmet, en Flok Heste blive sky ved Skibets
Brusen, de springe gjennem Engvandet, der stænker
op omkring dem. Paa Skrænten mellem Træerne
blinker det, Upsalas Studenter ligge i Leir og øve
sig i Vaaben. Aaen staaer en Bugt og Høisletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
