Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straalerne fra disse de blodige Svælg, hiin Tids Raahed
og Overtro. Forfærdelse griber os i Upsals Slot;
vi staae i den hvælvede Hal, Vøxfakkelen brænder ved
Muren, Kong Erik den Fjortende sidder med Sauls
mørke Mismod, med Kains vilde Blik, Niels Sture
er i hans Tanke, Mindet om Uretten imod ham
pidsker med Svøber og Skorpioner, blodigt, som det
drypper fra Historiens Blad.
Kong Erik den Fjortende, hvis mørke Mistro
tidt steg til Vanvid, troede, at Adelen stod ham efter
Livet; hans Yndling Gøran Persson fandt sin Fordeel
ved at styrke ham heri; meest hadede han den
folkeyndede Sture-Slægt, og i denne især den blonde
Niels Sture, thi Erik troede at have læst i Stjernerne,
at en Mand med lyse Haar skulde fløde ham
fra Tronen. Da nu den svenske Hærfører efter det
tabte Slag ved Svarteaa gav Niels Sture Skylden,
troede Erik det strax, men vovede endnu ikke at fare
frem som han lystede, ja han gav endogsaa Niels
Sture kongelige Gaver; men da denne snart igjen af
enkelt Mand beskyldtes for at have hæmmet de svenske
Vaabens Fremgang ved Bohus, kaldte Erik ham vel
til sig paa Svartsjø Kongegaard, og gav ham venlig
Plads ved sit kongelige Tassel, ja lod ham i god Tro drage
til Stockholm; men idet han kom der, lød Heroldernes Raab
gjennem Gaderne. „Niels Sture er en Landsforræder!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
