Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øie, og gav ham saa Dødshug. Stures Blød klæber
paa Upsala Slot — paa Kong Erik evig og altid.
Ingen Messe i Kirken har kunnet løse den —! Vi
gaae til Kirken.
I Sidegangen her fører en lille Trappe op til
et hvælvet Kammer, hvør i Træ-Skabe gjemmes
Konge-Kroner og Spiir, tagne fra de Dødes Kister; i
Krogen hænger Niels Stures blodige Klædning og
Ridderhat, en lille Silkehandske er heftet fast i den,
det var hans Fæstemøes fine Handske, den han altid
ridderlig bar. Mørke, høit besjungne Tid, træd som
Uveirsskyen tilbage, og vær poetisk skjøn for hver som
ikke seer dig nær i din Sandhed.
Vi stige ned fra det lille Kammer, fra de Dødes
Guld og Sølv, og vandre i Kirkens Gange; de kolde
Marmor-Sarkophager med Skjoldmærker og Navne
vække andre, mildere Tanker.
Lys og broget skinne Væggene i det store Capel
bag Høialteret; i Fresco give Billederne de meest
fremtrædende Momenter af Gustav Wasas Liv; her
smuldrer hans Støv, her mellem hans tre Gemalinders.
Hist kalder os et Marmorværk af Sergell;
det smykker det de Geerske Graveapel, og her i
Hovedgangen under den flade Steen hviler Linné; i
Sidecapellet er hans Monument reist af „amici“ og
„discipuli“. En rigelig Sum kom ihast sammen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
