Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begravelse, det vil da sige dens aabne Begravelse:
det store Bibliothek; vi gaae fra Sal til Sal, op ad
Trappe og ned ad Trappe, langs med Hylderne og bag
ved dem; og rundt om staae Bøgerne, disse Aandens
Forsteninger, der igjen kunne levendegjøres ved Aand.
Hjertensgod og mild, det levende Menneskehjerte midt
imellem det Forstenede, gaaer her en venlig gammel
Mand, Bibliothekaren Professor Schrøder; han smiler,
han nikker, idet han hører, hvorledes Erindringsalfen
her tager hans Plads som Fører, og her fortæller og
viser frem. Vi see Tegnérs Afskrift og Oversættelse
as Oehlenschlægers Hakon Jarl og Palnatoke, vi see
Wadstena Klosterbibliothek, de tykke Svineskinds Bind,
og tænke paa de fine Nonnehænder, der have baaret
dem, de fromme, milde Øine, der have løst Aanden i
de døde Bøgstaver. Her ligger den berømte Codex
argenteus [1], Oversættelsen af de fire Evangelier.
Guld- og Sølv-Bogstaver blinke fra de røde
Pergamentblade. Vi see gamle, islandske Manuskripter fra
de la Gardies franskforfinede Salon, Thunbergs
japanske Manuskripter, — man bliver tilsidst ved denne
blotte Skuen paa Bøgers Bind og Bøgers Navne
ganske som mølædt i Aanden, og vil ud i det Frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
