Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Den stumme Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget der kom iveien, og saa smed han sine Tanker,
og sig selv med, hen i Brændevinet, og da hans
Helsen fulgte efter, saa kom han her ud paa Landet,
hvor der blev betalt for hans Kost. Han var from
som et Barn, naar kun ikke det sorte Sind kom over
ham, thi saa blev han stærk og løb om i Skoven,
som et jaget Dyr; men fik vi ham hjem, fik vi ham
her til at see i Bogen med de tørre Urter, saa kunde
han sidde den hele Dag og see paa een Urt og saa
paa een, og mangen Gang løb Taarerne ham ned
over Kinderne; Gud veed, hvad han tænkte derved!
men Bogen bad han om at saae med i sin Kiste,
og nu ligger den der, og om en kort Stund skal
Laaget slaaes fast, og han skal faae sin søde Hvile i
Graven!“
Liigdugen blev løftet; der var Fred i den Dødes
Ansigt, en Solstraale faldt paa det; en Svale skjød i
sin piilsnare Flugt ind i Løvhytten og vendte sig i
Flugten, qviddrende over den Dødes Hoved.
Hvor underligt er det dog, — vi kjende det vist
Alle, — at tage gamle Breve frem fra vor Ungdomstid
og læse disse; da dykker ligesom et heelt Liv
op med alle dets Forhaabninger, alle dets Sorger.
Hvor mange af de Mennesker, som vi i hiin Tid
levede saa inderligt med, ere nu som døde for os,
og dog leve de endnu, men vi have i mange Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
