Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Den stumme Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke tænkt paa dem, hvem vi engang troede altid
at skulle holde fast ved, gjensidig dele Sorg og
Glæde med.
Det visne Egeblad i Bogen her minder om
Vennen, Vennen i Skoletiden, Vennen for hele Livet;
han hestede dette Blad paa Studenterhuen i den
grønne Skov, da Pagten blev sluttet før det hele
Liv. — Hvor lever han nu? — Bladet gjemt, Venskab
glemt —! Her er en fremmed Drivhuusplante,
for fiin for Nordens Haver — det er, som var der
Duft endnu i disse Blade! hun gav ham den,
Frøkenen fra den adelige Urtegaard. Her er Nøkrøsen,
han selv har plukket og vædet med salte Taarer,
Nøkrosen fra de søde Vande. Og her er en Nælde,
hvad siger dens Blad? Hvad tænkte han ved at
plukke den, ved at gjemme den? Her er Lillieconvalle
fra Skov-Eensomheden; her er Gjeddeblad fra
Krostuens Urtepotte, og her det nøgne, skarpe
Græsstraa —!“
Den blomstrende Sirene hælder sin friske,
duftende Klasse over den Dødes Hoved —, Svalen
flyver atter forbi. „qvivit! qvivitl“ — — Nu komme
Mændene med Søm og med Hammer, Laaget lægges
over den Døde, der hviler sit Hoved paa den stumme
Bog. Gjemt — glemt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
