Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Säther-Dalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deri; jeg sad allerede paa Sengefjælen. Ud eller ind!
Hvad var her at gjøre? Jeg saae ud af Vinduet,
nede paa Veien var der ikke noget at see, og det
regnede endnu. Med eet kom der Nogen med tunge
Trin op ad Trappen, de aabnede Døren til Værelset
tæt ved — nu stode de stille! — jeg lyttede; en stor
Jernkrampe var for min Dør. Nu gik de derinde
over Gulvet, nu ruskede de i Døren og stødte saa til
den med et Fodspark, — og under alt dette pidskede
Regnen paa Vinduerne, og et Vindstod ruskede i dem.
„Er her Reisende,“ raabte en Stemme, „her er
Ild paa Huset.“ Nu kom jeg i Klæderne og ud af
Døren og hen til Trappen; Røg var der ikke at see,
men da jeg stod i Gaarden, — hele Gaarden var af
Træ, lang og udstrakt, — saae jeg Flammer og Røg.
Ilden var kommet fra Bagerovnen, som Ingen var
ved, en Reisende, som tilfældig kom her forbi saae
det, vrælte, dundrede paa Porten, og — Qvinderne
hvinede og Køerne brølte, da Ilden stak sin røde Tunge
ud mod dem.
Nu kom Sprøiten, Ilden blev sluktet; det var
den lyse Morgen; jeg stod paa Veien, neppe hundred
Skridt fra den berømte Dal. Man kan ligesaa godt
springe i den, som gaae i den, og jeg sprang, og
Regnen skyllede og Vandet piblede, det var en eneste
Kilde det Hele. Løvtræerne vendte Vrangen ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
