Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historiens Blade synger det for dine Ører, naar Du
besøger disse Egne.
Ved Siljan-Søen, hvor Rättvik og Mora
Kirketaarne speile sig i Vandfladen, og i de mørke
Skove heroppe var det, at Gustav Wasa, forladt
og forfulgt, drog om i sin Ungdoms bittre Tid, nu
rigt Stof til Billeder og Sange. Det var paa
Christjerns Kongebud, at de Bedste as den ædle
Sture Slægt, og mellem disse den unge Gustav
Erikson Wasa, førtes som Gidsler til Kjøbenhavn
og der hensattes i det blaa Taarn. Snart efter
førtes dog Gustav til et mildere Fængsel paa Kalø
Slot i Jylland; hans Ungdom og Skjønhed indtog
for ham, han fik Lov at gaae om med ringe Bevogtning;
den faae ham tidt sidde halv drømmende og
med de store blaa Øine sorgfuld see over Kattegattet
mod Sverrigs Kyst. Man var tryg for ham, — og under
denne Tryghed slap han bort, løb gjennem Stove og
over Heder, og standsede først, da han var tolv Mile
fra sit Fængsel. Jydfk Qvæg blev drevet til Tydskland,
og Gustav Wasa blev Qvægdriver; saaledes
naaede han Lübeck, hvor han for Borgemester og
Raad talte sin Sag saa vel, at de gave ham Beskyttelse,
og skaffede ham paa et Skib, der gik til Sverrig.
Paa Steensø-Næs ved Calmar steg han iland, og da
Mængden rundt om endnu troede paa Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
