Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde være tryg hos ham, Ingen vilde vorde en
Forræder, som Arendt paa Ornæs.
Swen i Isala troede ikke Gustav sikker hos
sig, og ønskede at have ham høiere op i Skoven til
Marnäs By; her boede to redelige Mænd, Brødrene
Maths og Pehr Olofsson; men paa alle Veie
derhen stode Vagter, ved hvert Led og ved hver Bro;
derfor gjemtes Gustav i et Læs Halm, som Swen
selv kjørte, og det lige midt ind imellem Fogedernes
Udsendinge; Een af disse stak sit lange Spyd ind i
Halmen og traf Gustav i det ene Been. Saaret var
let, men Blodet dryppede dog ud fra Halmen, og da
Swen saae det, skar han i Smug sin Hest i Foden,
saa at den blødte, og Ingen fattede Mistanke. I
Leksands Stove, ved Liungsø-Aaen under et stort,
omfaldet Træ, hvis vidtudstrakte Grene dækkede et
vidt Rum, skjulte Brødrene i tre Nætter og Dage
den Flygtende, og bragte ham her sin Føde. En Nat
endnu var hans Skjul og Hvile her under en stor
nedhængende Birk; her vaktes Beslutningen hos ham at
tale til det forsamlede Folk, og han vovede sig hen
til Rättvik. Paa Kirkegaarden der talte han til
Menigheden om Blodbadet i Stockholm og alt hvad Ondt
Svensken maatte lide; Mængden blev bestyrtet, og
svor at tage Hævn, men vendte strax igjen om til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
