- Project Runeberg -  I Sverrig /
143

(1851) [MARC] Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Upsala, frem til Kamp ved Brunkeberg og Seiersindtog
i Stockholm, hvor han da, som Visen lyder, kunde
sige til sine Dalkarle:

„I hafven med mig ståndit som trogna Swenska män,
Will Gud mig lifvet unna, jag gör Eder godt igen.”


Til Dalarne, hvor Gustav vandrede vildsom
og forfulgt! til Dalarne, hvor Folket er nøisomt og
glad, hvor de gamle Staalpile og Buer ere ophængte
over Ovnen, hvor Dandsen gaaer rundt om Maistangen
i Skjærsommer, ville vi komme, Maler og Digter!
lidt af de to ere vi dog allesammen, thi ellers
forstod vi dem ikke.

Vognen er forspændt, Holdkarlen venter. Fra
Leksand kjøre vi langs Søen ad Rättvik og Mora.
Karlen vil fortælle dig om Kong Gustav, hvert
Barn her kjender ham; og er Du dansk og Bonden
fornemmer det, da vil han med venligt Smiil tale til
Dig om de gamle, fjendtlige Tider, og hvor godt det
nu er! vi kjende hinanden, og ere hinanden saa lige!
Dansken kommer herop i Besøg, og Svensken gaaer
ned til de Danske; de svenske Krigsfolk have skrevet
hjem og fortalt, hvor godt og vel de fandt det som
Venner i Danskens Land; han vil fortælle Dig, hvor
brav de forstode hinanden, hvor lig de ere i Skik og
Brug, i Tro og Tanke. Du faaer ogsaa at vide,
hvor rigt og vel i de sidste Aar Kornet trives i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free