Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverrig, selv oppe i Dalarne; det er kun Aaringer
tilbage, da var her Hungersnøden saa stor, at en
Bonde kom til Provsten for at kjøbe et Knippe Halm,
der skulde skjæres smaat og blandes i Barkbrødet, til
at spises. „Nu er det gode Tider!“ siger han, og
viser dig sit sorte, haarde Knækkebrød, som han bryder
med de hvide, stærke Tænder.
Solen skinner klart over de mørke, skovgroede
Bjergaase og over Søens stille Flade. Fra Veien ved
Bergsäng er Udsigten meest udstrakt over Siljan; man
seer herfra Mora Kirkes Kobberspiir, og bag ved det de
blaa Bjerge i dobbelt Række. Til Bergsäng, sædvanligviis
ikke længer, kommer den Reisende, her vender han om, han
har da seet det Smukkeste af Dalarne, men dog ikke seet
Landet i al dets Afvexling. Under os, tæt herved
ligger Rättvik Kirke, skinnende hvid som en Svane
ude paa det grønne Næs; derhen ville vi til et venligt
Hjem, til Provstegaarden, til glade, godmodige Mennesker.
Skoven dufter saa stærk, rundt om voxe vilde
Ripsbuske, rundtom blomstrer med sine røde Blade
Midsommer-Blomsten: primula farinosa.
„Velkommen til os!“ lyder det, og vi føres ind
i Provstegaardens store Havesal; her er vinterkoldt,
skjøndt det dog er Midsommer, men snart lunes her
godt; store Træstykker stilles paa Kant i begge
Kaminerne, Ilden knittrer og løfter sin Flamme høit op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
