Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
du see Dal-Mumier, — levende, friskblomstrende,
rødkindede Mænd, indsvøbte i Tæpper, kun Hovedet
er frit; det er Badegjæsterne, som lige ere komne op
af det kolde Bad. Vandanstalten ved Rättvik er ganske
som den i Gräfenberg i Schlesien. Paa Bordet i
Læsestuen ligge Bøger og Aviser; Du har igjen fat
her i Traadene til den levende, urolige Verden, Du
fornemmer gjennem det trykte Ords electromagnetiske
Strøm, hvad der rører sig og skeer ude, og springer saa
igjen ud i Naturen, i Solskinnet, i Birkeduften ved
den aabne Siljan-Sø.
Endnu en Vandring til Præstens Huus under
de høie Træer med Udsigt til Søen. I de smaa
Stuer er saa hyggeligt og smukt; fra de store
Bogreoler skinne bekjendte Navne; hele Skandinaviens nye
Literatur venter her paa Vintertiden for at aabne
sin Tryllehave, naar Iis og Snee ligger udenfor, og
Dalarne er som lagt udenfor Europa. Poesi og
Videnskab sprudler med evige Kilder, medens Naturen
maa blunde sin Vintersøvn.
Fra Rättvik drage vi til Mora, hvor Gustav
talte til Menigheden; vi drage op til Porphyr-Værket,
hvor de prægtige Skaale slibes; vi ride paa den
eensomme, smalle Skovvei op til Finnernes Hytter.
Eensomt og helligt, broget og herligt er det i
Dalarne, deiligst dog ved Siljan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
