Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. I Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den bliver der just Færdsel paa Tankens Landevei
gjennem vort Hoved. Underlige, rige Caravaner drage
forbi fra Digternes Værker, fra Erindringens Hjem,
og nye, som Øieblikkets Omgivelse føder. Der komme
fromme Barneprocessioner med vaiende Faner og glade
Sange; der komme dandsende Mænader, Blodets vilde
Bacchanter. Solen brænder hedt her i den aabne
Skov, det er som om Sydens Sommer havde lagt sig
her op i nordisk Skov-Eensomhed, udsøgt sig en
Skovdal, hvor den hviler paa Solens hede Straaler
og sover; derfor denne Stilhed, som var det Nat,
ingen Fugl høres, ingen Green rører sig? Hvad
drømmer Sydens Sommer her oppe i Nord mellem Graner
og duftende Birke? I Oldtids-Skrifter fra Sydens
classiske Jordbund meldes der Sagn om mægtige
Feer, som i Svaneham fløi op mod Norden, til
Hyperboreernes Land, „oven om Nordenvinden,“
deroppe i de stille, dybe Søer badede de sig og vandt
forynget Skikkelse. Vi ere i Skoven her ved disse
dybe Søer, vi see Svaner i Flok flyve hen over os,
svømme paa de stride Elve og paa de stille Vande.
Mod Vest og mod Nord strækker sig Skoven, altid
større, altid tættere; Kjøreveiene slippe, og kun til
Hest kommer man didhen ad den eensomme Sti til
Grændsen. — Sagn om „Digerdødens Tid“ rinder her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
