Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fahlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svælget var det, 17l9, at man fandt Liget af en
ung Bjergmand, der syntes at være faldet ned samme
Dag, saa uforandret saae han ud, men Ingen
kjendte ham; da traadte en gammel Kone til, og brast
i Graad; den Døde var hendes Brudgom, som for
ni og fyrgetyve Aar siden var forsvundet; hun stod
rynket og gammel, han var ung, som da de sidste
Gang mødtes [1].
Vi gik til „Væxthuset“, som det kaldes, hvor
Vitriolen sættes. Som lange Stykker græsgrønt Sukker
voxte den om lange Pinde, der staae ned i det kogende
Vand. Dampen var ætsende stærk, Luften herinde
lagde sig paa vor Tunge, det var ligesom om man
gik med en irret Skee i Munden. Det var ordentlig
en Forfriskning at komme ud igjen i den fortyndede
Kobberrøg under aaben Himmel.
Ligesaa dampende, udbrændt og væxtløs som Grube-Egnen
er paa denne Side Byen, ligesaa forfriskende,
grønt og frodigt er det paa den modsatte Side af
Fahlun; høie løvfulde Træer voxe tæt op til de yderste
Huse. Man er strax i den friske Gran- og Birkefkov
ud til Søen og til de fjerne, blaanende Bjerg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
