Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Digter-Skiltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os vente, at det vil falde. Schehersad er den
seirende, veed vi af Arabiens Fortælling, Digteren er
det, som hun; seirende, riig er han, selv i sit fattige
Kammer, i sine eensomste Timer, da skyder frem Rose
ved Rose, Boble ved Boble, Himlen lyser med Stjerneskud,
som skabtes en ny Stjernehimmel, og den gamle
rullede hen. Verden faaer det ikke at vide, det er
Digterens egen Fest, rigere end Kongers kostelige
Fyrværkeri. Han er lykkelig, som Schehersad er det, han
er seirende, han er mægtig; Phantasien smykker
hans Vægge med Tapeter, ingen Drot eier dem prægtigere.
Følelsen lader Skjønheds-Accorden klinge til ham
fra Menneskeslægtens Bryst; Forstanden løfter ham
gjennem det Skabtes Herlighed til Gud, uden at han
glemmer at staae med faste Fødder paa den sikkre
Jord. Han er mægtig, han er lykkelig, som Faa, vi
ville ikke have ham paa Miskjendelsens Synderbænk til
Ynk og Beklagelse, vi male bare hans Skilt, dyppe
i Farverne paa Verdens Vrangside, og faae det
Forstaaelige af
„Sultanen og Schehersad.“
See det er det! — halshug ikke Schehersad!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
