Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Dal-Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldharpen, og troe at man kan blive salig, i det
mindste en eneste saadan Nat.
Paa den anden Side af Øens Bruk bruser
Hovedstrømmen, den fulde Dal-Elv. Hører Du de
eenstonende Drøn! det er ikke fra Elfkarlebyfaldet det
naaer herhid, det er tæt herved, det er Laa-Fossen,
hvori Askøen ligger; Elven skummer og bruser over
de springende Lax.
Lad os her mellem Klippestenene ved Bredden
sidde i den røde Aftensol, der strøer Guldglands paa
Dal-Elvens Vande. Herlige Flod! Kun et Par
Secunders Arbeide har Du i Møllerne derhenne, og Du
styrter Dig skummende over Elskarlebyklipperne ned i
dit dybe Flodleie, der fører Dig til Østersøen, din
Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
