Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXVIII. Dannemora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXVIII.
Ved Dannemora.
Kjender Du Svimmel! Bed, at hun ikke griber
Dig, denne Høidernes mægtige Lore-Ley, den onde
Troldhex fra Sylphidernes Land! hun omsuser sit
Offer og hvirvler det i Dybet. Hun sidder paa den
smalle Fjeldsti, tæt ved den bratte Skrænt, hvor intet
Træ, ingen Ranke findes, hvor Vandreren maa knuge
sig ind til Fjeldvæggen og roligt see fremad. Hun
staaer paa Kirkens Spiir og nikker til Blytækkeren,
der sidder paa sit svævende Stillads; hun lister sig
ind i den oplyste Sal, hen til den nerveuse, eensomt
Staaende, midt paa det blanke, bonede Gulv, og det
svæver under ham, Væggene træde tilbage. Hendes
Finger berører et af vore Hovedhaar, og det er som
Luften veg tilside og vi stod i et lufttomt Rum.
Saaledes er hun efter vort Bekjendtskab.
Sidst mødtes vi med hende ved Dannemoras uhyre
Svælg, hvorhen vi kom ad en bred, jevn, prægtig
Landevei gjennem den friske Skov. Hun sad paa
Fjeldvæggens yderste Kant. Hun stødte med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0201.html
