Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Poesiens Californien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den dødsforkyndende hvide Kone kom med raslende
Nøgleknippe. I den dybe Kjælder rugede Basilisken,
Uhyret, født af et Haneæg, usaarlig for hvert Vaaben,
kun ei for Synet af sin egen gruelige Skikkelse, ved
dens Speilbilled brister den som Staalormen brister
ved Kølleslag. Og ved Alt hvad der viste sig, fra
Altarbordets Guldkalk, engang Troldenes Drikkebæger,
til det nikkende Hoved paa Galgebakken, nynnede den
Gamle sine Sange, og Faarekyllingen peb og Kragen
skreg fra Gjenboens Tag, og Høvlspaanen krøllede sig
fra Lyset. „Døden! Døden!“ klang det gjennem den
hele Spøgelseverden.
„Følg med mig til Liv og Sandhed!“ raabte
den anden Skikkelse, Ynglingen, der var deilig som en
Cherub; en Flamme lyste fra hans Pande, et Cherubsværd
blinkede i hans Haand. „Jeg er Videnskaben!“
sagde han, „min Verden er større, den stræber efter
Sandhed!“
Og der blev en Klarhed rundt om. Spøgelsebillederne
blegnede; det var ikke ud over Verden, der
var seet, Overtroens Løgte havde kun viist Laterna
magica Billeder paa den gamle Muur-Ruin, og
Vinden havde drevet vaade Dunster i Skikkelser forbi.
„Jeg giver Dig en rig Erstatning! Sandhed i
det Skabte, Sandhed i Gud!“
Og gjennem den stillestaaende Sø, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
