Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Poesiens Californien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taagespøgelserne steg, mens Klokkerne klang fra den
sjunkne Borg, faldt Lyset ned paa en gyngende Planteverden;
een Draabe af Sumpvandet, løftet mod Lysets
Straale, blev en levende Verden med Dyr i sælsomme
Skikkelser, kjæmpende og nydende, en Verden i en
Vanddraabe. Og Videnskabens skarpe Sværd kløvede
den dybe Hvælving og lyste derind, hvor Basilisken
dræbte, og Dyrets Krop opløste sig i en dødbringende
Dunst, dens Klo strakte sig fra det gjærende Viinfad,
dens Øine var en Luft som brændte, naar den friske
Vind berørte den. Og i Sværdet laae et Krafttryk,
saa Guldgranet smededes til en Flade, tynd som det
Taagelag vi aande paa Glasruden, og i Sværdodden
lyste det, saa at den tynde Spindelvævstraad syntes
at svulme til Ankertoug, thi man saae de stærke
Sammensnoninger af talløse finere Traade. Og ud over
Jorden selv lød Videnskabens Røst, saa Miraklernes
Tid syntes vendt tilbage; henover Jorden bleve tynde
Jernbaand lagte, og henad disse paa Dampens Vinger
fløi med Svaleflugt de tungt belæssede Vogne,
Bjergene maatte aabne sig for Tidsalderens Kløgt,
Sletterne maatte løste sig. Og gjennem tynde Metaltraade
fløi med Lynets Hurtighed Tanken i Ord til fjerne
Byer. „Livet! Livet!“ klang det gjennem den hele
Natur. „Det er vor Tid! Digter, Du eier den, syng
den i Aand og Sandhed!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
