Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
WALTER SCOTT
tug Vilhelm af Normandiets Erobring* \ Fire Slægtled havde ikke
været tilstrækkelige til at blande Normannernes og Angelsachsernes
fjendtlige Blod eller til ved fælles Sprog og fælles Interesser at forene
to fjendtlige Folkestammer, af hvilke den ene endnu var stolt af sin
Sejr, medens den anden sukkede under alle Nederlagets Følger.
Magten var som Følge af Slaget ved Hastings helt og holdent kommen i den
normanniske Adels Hænder, og den var, som vore Historieskrivere
beretter os, ikke bleven brugt med Maadehold. Den hele Stamme af
angelsachsiske Fyrster og Adelsmænd var med faa eller ingen
Undtagelser bleven udryddet eller jaget fra sine Besiddelser, og det var end
ikke mange, der selv som Ejendomsbesiddere af anden eller endnu
lavere Bang besad Jord i deres Fædres Land. Kongernes Politik var
længe gaaet ud paa ved alle, baade lovlige og ulovlige, Midler at
svække den Del af Befolkningen, der med Bette antoges at nære den
mest rodfæstede Uvilje imod sin Overvinder. Fransk var det
fornemme Sprog, Bidderskabets Sprog, ja endog Bettens Sprog, medens
det langt mandigere og mere udtryksfulde Angelsachsiske overlodes til
Brug for Bønder og Livegne, der ikke kunde noget andet. Ikke desto
mindre foranledigede imidlertid det nødvendige Samkvem mellem
Jorddrotterne og de undertrykte lavere Væsener, af hvilke Jorden dyr
kedes, lidt efter lidt Dannelsen af en Dialekt, en Blanding af Fransk
og Angelsachsisk, hvori de kunde gøre sig gensidig forstaaelige for
hinanden, og deraf udviklede sig da efterhaanden det nuværende en
gelske Sprog, hvori Sejrherrernes og de Besejredes Tungemaal paa en
saa heldig Maade er blevne sammenblandede.
Solen var ved at gaa ned over en af de frodige, græsbevoksede
Sletter i den Skov, vi har omtalt i Begyndelsen af Kapitlet. Hundreder
af bredkronede, kortstammede Ege, der maaske havde været Vidner til
de romerske Soldaters strunke Marche, strakte deres knortede Arme ud
over et tæt Tæppe af det herligste Grønsvær. Her kastede Solens røde
Straaler et brudt og dæmpet Lys, der delvis opfangedes af Træernes
spredte Grene og mosklædte Stammer, hist belyste de i blinkende
Pletter de Dele af Grønsværet, til hvilke de banede sig Vej. Paa Toppen
af en Bakke, der var saa regelmæssig, at den syntes dannet ved Kunst,
var der endnu en Del af en Bundkreds af raat tilhugne, store Stene.
De menneskelige Skikkelser, der fuldendte Landskabsbilledet, var
tvende i Tallet. Den ældste af disse Mænd havde et strengt, raat og
vildt Udseende. Hans Klædedragt var af den simpleste Form, som
tænkes kunde, idet den bestod af en tætsluttende Jakke med Ærmer,
lavet af det garvede Skind af et eller andet Dyr, paa hvilket Haarene
oprindelig var blevne siddende, medens de nu var afslidte paa saa
mange Steder, at det vilde være vanskeligt af de Pletter, der var til-
*) Fandt Sted 1066 efter Slaget ved Hastings.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
