Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Kapitel - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
7
Flok foran sig og med Fangans Bistand drev den ned ad en af de lange
Lysninger i Skoven, som vi har forsøgt at beskrive.
»Ja, men jeg maa se Rytterne,« svarede Wamba.
»Gid der ske dig en Ulykke!« genmælede Svinehyrden; »vil du tale
om sligt, medens et forskrækkeligt Uvejr med Torden og Lynild raser
en halv Mils Vej fra os? Hør, hvor Tordenen ruller! stol for en Gangs
Skyld paa mig, og lad os se at komme hjem, inden Stormen begynder
at tage fat for Alvor, thi det bliver en forskrækkelig Nat.«
Wamba syntes at erkende det betimelige i denne Opfordring og
fulgte med sin Ledsager, som begyndte sin Vandring efter at have taget
en lang Pigkæp op, der laa i Græsset ved Siden af ham.
ANDET KAPITEL.
Uagtet Gurth jævnlig skyndte paa sin Ledsager og gav ham
knubbede Ord, medens Lyden af Hestenes Trampen stadig kom nærmere,
kunde Wamba dog ikke dy sig for nu og da, saa tit han kunde finde
et Paaskud dertil, at blive staaende paa Vejen, hvor han snart rev en
Klasse halvmodne Nødder af en Hasselbusk, snart vendte Hovedet om
for at skele efter en Landsbypige, der kom over deres Vej. Rytterne
indhentede dem derfor snart paa Vejen.
De var ti i Tallet, og de to, der red forrest, syntes at være Personer
af betydelig Vigtighed, medens de andre var deres Følge. Det var ikke
vanskeligt at komme paa det Rene med, hvad Stilling og Stand den ene
af disse Personer havde. Han var aabenbart en Gejstlig af høj Rang;
han bar Cisterciensermunkenes Dragt, men den var lavet af langt finere
Stof end det, denne Ordens Regler tillod. Hans Kappe og Kutte var af
det bedste flanderske Klæde og faldt i vide, ikke uskønne Folder om
en smuk, om end noget fyldig Person. Hans Ansigt bar ligesaa
lidet Præg af Selvfornægtelse, som hans Dragt tydede paa Foragt for
denne Verdens Glans. I øvrigt havde hans Stand og Stilling lært ham
stort Herredømme over sit Ansigt, som han, naar han vilde, kunde
lægge i højtidelige Folder, medens det naturlige Udtryk var godmodig,
beleven Velvilje. Trods Klosterregler var denne Prælats Ærmer forede
og besatte med rigt Pelsværk, hans Kappe var fæstet sammen i Halsen
med et Guldspænde.
Denne værdige Kirkens Tjener red paa et vel næret, i jevn Pasgang
gaaende Muldyr, hvis Ridetøj var rigt smykket og hvis Tømme paa den
Tids Vis var prydet med Sølvbjælder.
Prælatens Ledsager var en Mand paa over fyrretyve Aar, slank,
stærk, høj og muskuløs, en Kæmpeskikkelse, hos hvilken lang Anstren
gelse og stadig legemlig Øvelse syntes ikke at have efterladt noget af
den blødere Del af det menneskelige Legeme og at have forvandlet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
