- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
13

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IVAN HOE

13

dem. Jeg er ikke saa daarlig en Jæger, at jeg skulde vise Hunden, hvor
Dyret ligger, naar jeg ikke har Lyst til, at den skal jage det.«

»Du har Ret,« sagde Gurth, »det vilde være ilde, om Aymer saa’
Frøken Rowena, og værre endnu var det maaske, om Cedric, som det
vel sagtens vilde ske, kom i Strid med denne Munkekriger. Men lad
os som gode Tjenere høre og se og ingen Ting sige.«

Vi vil vende tilbage til Rytterne, der snart var komne langt bort
fra de Livegne og talte sammen i det normanner-franske Sprog, som
brugtes af de højere Samfundsklasser undtagen de faa, der endnu var
tilbøjelige til at gøre sig til af deres angelsachsiske Herkomst.

»Hvad mener de Karle med deres egensindige Uforskammethed,«
sagde Tempelherren til Benediktineren, »og hvorfor hindrede I mig fra
at tugte dem?«

»I Sandhed, Broder Brian,« svarede Prioren, »hvad den ene af dem
angaar, vilde det være vanskeligt for mig at angive en Grund for, at en
Nar taler efter sin Naragtighed; og den anden Tølper er en af den vilde,
heftige, ustyrlige Race, af hvilken der endnu, som jeg tit har sagt
eder, findes nogle mellem Efterkommere af de besejrede Angelsachser,
og hvis største Lyst det er paa alle optænkelige Maader at lægge deres
Uvilje for Dagen imod dem, der har overvundet dem.«

»Jeg skulde snart have fugtlet ham, saa han var bleven artig,«
bemærkede Brian; »jeg er vant til at omgaas med Fyre af det Slags.
Vore tyrkiske Fanger er saa vilde og ustyrlige, at Odin selv ikke kunde
have været værre; men to Maaneder hos mig under min Slavefogeds
Behandling har gjort dem myge, underdanige, omgængelige og lydige
under min Vilje. Visselig, Herre, maa I tage eder iagt for deres Gift og
Daggert, thi de bruger gerne begge Dele, naar man giver dem den
ringeste Lejlighed dertil.«

»Ja, men hvert Land har sine egne Skikke og Sædvaner,« svarede
Prior Aymer; »og foruden at det, at I fugtlede denne Karl, ikke kunde
skaffe os nogen Besked om Vejen til Cedric’s, vilde det ganske sikkert
have voldet Strid mellem eder og ham, om vi havde fundet Vejen
dertil. Husk paa, hvad jeg sagde eder; denne rige Frigaardsejer er stolt,
heftig, mistroisk og pirrelig; han er en Modstander af Adelen, endog af
sine Naboer, Reginald Front-de-Boeuf og Philip Malvoisin, som dog ikke
er Børn at slaas med. Han træder saa bestemt i Skranken for sin
Stammes Rettigheder og er saa stolt af, at han stammer lige ned fra
Here-ward, den navnkundige Helt, at han almindelig kaldes Cedric den
Angelsachser. Han sætter en Ære i at høre til et Folk, som mange andre
gør sig Umage for at skjule, at de stamme fra.«

»Prior Aymer,« sagde Tempelherren, »I er en Mand med høviske
Lader, vel forfaren i Studiet af det skønne og saa kyndig som en
Trubadur i alle Sager, der angaa Kærlighedens Hemmeligheder; men jeg
venter mig megen Skønhed hos den priste Rowena, naar det skal
opveje den Selvfornægtelse og det Taalmod, jeg maa øve, i Fald jeg skal
bejle til saadan en oprørsk Tølpers Gunst, som hendes Fader Cedric
efter eders Beskrivelse maa være.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free