- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
17

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

TREDJE KAPITEL.

I en Hal, hvis Højde stod i stærkt Misforhold til dens
overordentlige Længde og Bredde, stod et langt Egetræs Bord, dannet af raat
tilhugne og næsten uhøvlede Planker fra Skoven, rede til Cedric den
Angelsachsers Aftensmaaltid. Loftet bestod af Bjælker og Spær, og
Plankerne og Tækkehalmen var det eneste, der skilte Rummet fra
Himlen. Der var et vældigt Ildsted i hver Ende af Hallen, men da
Skorstenene var indrettede paa en meget uhensigtsmæssig Maade, kom der
mindst lige saa meget af Røgen ud i Rummet, som der gik op gennem
det rigtige Lufthul. Den stadige Os, som dette foranledigede, havde
givet Bjælker og Lægter i den låve Hal en vis Politur ved at bedække
dem med en sort Sodfernis. Paa Hallens Sidevægge hang der
Krigs-og Jagtredskaber, og i hvert Hjørne var der Fløjdøre, gennem hvilke
man kom til andre Dele af den udstrakte Bygning.

De øvrige Indretninger i Huset var prægede af den raa Simpelhed,
som hørte til den angelsachsiske Tid, og som Cedric satte en Ære i at
bibeholde. Gulvet bestod af kalkblandet Jord, der var stampet til en
fast Masse af den Slags, der hyppig anvendes til Gulv i vor Tids
Lader. I omtrent en Fjerdedel af Hallens Længde var Gulvet hævet et
Trin op, og paa denne Plads maatte kun de ypperste Medlemmer af
Familien og fornemme Gæster opholde sig. I dette Øjemed var et Bord,
bedækket med et rigt Skarlagenklæde, anbragt tversover Forhøjningen,
og fra det udgik det længere og lavere Bord, ved hvilket Tyendet og de
ringere Personer spiste, ned imod Enden af Hallen. Det hele lignede i
Form Bogstavet T. Massive Stole af udskaaret Egetræ var anbragte paa
Forhøjningen, og over disse Sæder og det højere Bord var der anbragt
en Klædes Tronhimmel, der til en vis Grad tjente til at beskærme de
fornemme Personer, som indtog denne udmærkede Plads, imod Vejret
og navnlig imod Regnen, som paa nogle Steder trængte ned gennem det
slet byggede Tag.

Væggene i den øvre Ende af Hallen, saa langt som Forhøjningen
strakte sig, var bedækkede med Tapeter eller Gardiner, og paa Gulvet

Walter Scott: Ivanhoe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free