Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Kapitel - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
WALTER SCOTT
lad hende gøre, som hende tykkes. Her hersker Alfreds Ætling i alt
Fald endnu som Fyrstinde.« Elgitha gik ud af Hallen.
»Palæstina!« gentog Angelsachseren; > Palæstina! hvor mange Øren
lytter ikke til de Fortællinger, som ryggesløse Korsfarere eller hyklerske
Pilgrimme bringer fra dette ulykkelige Land! Ogsaa jeg gad gerne spørge
— ogsaa jeg gad gerne forhøre mig — ogsaa jeg gad gerne lytte med
bankende Hjerte til Fabler, som de forslagne Landstrygere finder paa
for at tilnarre sig vor Gæstfrihed — men nej — den Søn, der har været
mig ulydig, er ikke længere min, og ikke vil jeg bekymre mig mere om
hans Skæbne end 0111 den mest uværdige Mands Lod mellem de
Millioner, som have fæstet Korset paa deres Skulder, styrtet sig i Udskejelser
og Blodskyld og kaldt det en Fuldkommeise af Guds Villie.«
Han rynkede Panden og fæstede et Øjeblik sine Øjne paa Jorden;
da han løftede dem op, blev Fløjdørene ved Enden af Hallen slaaede op,
og med Hushovmesteren med sin Stav og fire Tjenere, der bar
flammende Fakler, foran traadte Aftenens Gæster ind i Hallen.
FJERDE KAPITEL.
Prior Aymer havde benyttet den Lejlighed, der gaves ham, fil at
ombytte sin Ridedragt med en anden af endnu kostbarere Stoffer, over
hvilken han bar en kunstfærdig baldyret Korkaabe. Foruden den
massive Guld-Signetring, der betegnede hans gejstlige Værdighed, havde
han paa Fingrene, ihvorvel det stred imod Ordensreglerne, flere andre
kostbare Ædelstene; hans Sandaler var af det fineste Læder, som var
indført fra Spanien; hans Skæg var studset til saa ringe Omfang, som
hans Orden paa nogen Maade tillod, og hans ragede Isse var skjult af
en rigt broderet, skarlagenrød Hue.
Ogsaa Tempelherrens Ydre var forandret, og skønt mindre besat
med Smykker var lians Dragt ligesaa rig og hans Holdning langt mere
bydende end hans Rejsefælles. Han havde ombyttet sin Panserskjorte
med en Vams af mørkt, purpurfarvet Silketøj, besat med Pelsværk, over
hvilken hans lange, skinnende hvide Kappe faldt ned i vide Folder.
Hans Ordens ottetungede Kors af sort Fløjl var syet paa Skulderen at
hans Kappe. Den høje Hue bedækkede ikke længere hans Pande, som
kun overskyggedes af kort, tykt, krøllet og ravnsort Haar, der passede
godt til hans usædvanlig mørke Ansigtsfarve. Intet kunde være mere
majestætisk end hans Gang og Holdning, naar de ikke blot havde været
prægede af et iøjnefaldende Overmod, der let kommer ved Udøvelsen
af en Myndighed, som ingen Modstand møder.
Disse to høje Herrer efterfulgtes af deres respektive Tjenerskab og
i beskednere Afstand af deres Vejviser, ved hvis Skikkelse der ikke var
noget sært mærkeligt undtagen den Klædedragt, som en Pilgrim sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
