Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
27
det, hviskede Tempelherren til Prioren : »Jeg vil ikke komme til at bære
eders Halskæde ved Turneringen. Chiosvinen er eders.«
»Sagde jeg det ikke nok?« svarede Prioren; »men læg Baand paa
eders Henrykkelse, man holder Øje med eder.«
Uden at ænse disse Forestillinger og vant til kun at handle efter
sine Ønskers umiddelbare Indskydelse, holdt Brian de Bois-Guilbert
sine Øjne fæstede paa den angelsachsiske Skønhed, der maaske gjorde
saa meget stærkere Indtryk paa hans Indbildningskraft, fordi hun var
saa vidt forskellig fra de østerlandske Sultanaer.
Rowena var saa ypperlig formet som nogen Kvinde, var derhos høj
af Vækst, men dog ikke saa meget, at hun paa Grund af nogen
usædvanlig Højde tiltrak sig Opmærksomhed. Hun var meget blond, men
hendes stolte Holdning og ædle Træk gjorde, at der ikke ved hende var
det Præg af Ubetydelighed, som ellers er almindeligt hos blonde
Skønheder. Hendes klare blaa Øjne, der overskyggedes af smukt hvælvede,
brune Øjenbryn, som var tilstrækkelig stærkt markerede til at give
Panden Udtryk, syntes i Stand til baade at opildne og at smelte, baade
at byde og at bønfalde. Hendes yppige, mørkt-blonde Haar var paa en
fantastisk og gratiøs Maade sat op i talrige Lokker, og det, at de bares
i deres fulde Længde, var et Vidnesbyrd om den unge Piges ædle Byrd
og fribaarne Stand. Om Halsen havde hun en Guldkæde, til hvilken
var befæstet en Relikvieæske af samme Metal. Om de blottede Arme
bar hun Armbaand. Hendes Dragt bestod i en Underkjole og Livstykke
aflyst, søgrønt Silketøj, hvorover bares en lang, løst hængende Robe,
der naaede ned til Gulvet og havde vide Ærmer, som imidlertid kun
naaede ganske lidt nedenfor Albuerne. Denne Robe var karmoisinrød
og af det allerfineste uldne Tøj. Et Silkeslør, indvirket med Guld, var
befæstet til den øverste Del af den og kunde, alt efter den paagældende
Dames Behag, enten drages sammen over Ansigt og Barm paa spansk
Vis eller lægges som et Slags Draperi over Skuldrene.
Da Rowena saa, at Tempelherrens Øjne var fæstede paa hende med
en Ild, der ståk stærkt af imod de mørke Huler, i hvilke de bevægede
sig, og gav dem et Udseende som glødende Trækul, trak hun med
Anstand Sløret for Ansigtet som en Antydning af, at den uforskammede
Frihed, hvormed han stirrede paa hende, var hende imod. Cedric
bemærkede denne Bevægelse og Aarsagen dertil. »Hr. Tempelherre,«
sagde han, »vore angelsachsiske Jomfruers Kinder har prøvet for lidet
af Solen til, at de kan taale en Korsfarers stirrende Blik.«
»I Fald jeg har krænket nogen,« svarede Ridder Brian, »saa beder
jeg om Forladelse — det vil sige, jeg beder Lady Rowena om Forladelse
— thi videre kan jeg ikke gaa i Ydmyghed.«
»Lady Rowena,« sagde Prioren, »har straffet os alle, idet hun har
tugtet min Vens Dristighed. Lad mig udtale det Haab, at hun vil være
mindre grusom imod den glimrende Ridderskare, der vil møde ved
Turneringen.«
»Det er usikkert, om vi kommer dertil,« sagde Cedric. »Jeg ynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
