Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li
82
38 WALTER SCOTT
ikke disse forfængelige Optog, som var ukendte for mine Fædre, da
England var et frit Land.«
»Lad os ikke desto mindre haabe,« sagde Prioren, »at vort Selskab
kan bestemme eder til at rejse didhen; naar Vejene er saa usikre, er
Ridder Brian de Bois-Guilberts Ledsagelse ikke til at foragte.«
»Hr. Prior,« svarede Angelsachseren, »hvorsomhelst jeg har rejst i
dette Land, har jeg hidtil med mit gode Sværds og mine tro Svendes
Bistand ikke i nogen Retning havt anden Hjælp behov. I Fald vi ved
denne Lejlighed rejser til Ashby-de-la-Zouche, gør vi det sammen med
min ædle Nabo og Landsmand Athelstane af Coningsburgh, og med
saadant Følge, at vi kan holde Fredløse og Fjender blandt Lensherrerne
fra Livet. Jeg drikker eder til, Hr. Prior, i dette Bæger Vin, som jeg
haaber vil falde i eders Smag, og jeg takker eder for eders Artighed.
Skulde I være saa streng i Overholdelsen af Klosterreglerne,« tilføjede
han, »at I foretrækker eders sure Mælkedrik, saa haaber jeg, at I ikke
af bare Høflighed vil gøre mig Besked.«
»Nej,« sagde Præsten leende, »det er kun i vort Abbedi. Naar vi
færdes med Verden, følger vi Verdens Skikke, og derfor modtager jeg
eders Skaal i denne ædle Vin og overlader den svagere Drik til min
Lægbroder.«
»Og jeg",« sagde Tempelherren og fyldte sit Bæger, »drikker en Skaal
for den skønne Rowena; thi siden hendes Navne indførte denne Skik i
England, har ingensinde nogen været værdigere til en saadan Hyldest.«
»Jeg vil spare eder eders Artighed, Hr. Ridder,« sagde Rowena med
Værdighed og" uden at tage Sløret fra Ansigtet, »eller rettere, jeg vil
lægge Beslag paa den ved at spørge eder 0111 de sidste Nyheder fra
Palæstina. Det er et Æmne, som er behageligere i vore angelsachsiske
Øren end de Artigheder, som eders franske Opdragelse lærer eder.«
»Jeg har lidet af Vigtighed at berette, ædle Frøken,« svarede Ridder
Brian de Bois-Guilbert, »undtagen at Efterretningen om Afslutningen af
en Vaabenstilstand med Sultan Saladin har bekræftet sig.«
Han afbrødes af Wamba, der havde indtaget den for ham bestemte
Plads paa en Stol, hvis Ryg var prydet med to Æselsøren, og som stod
et Par Skridt bagved hans Herres, der fra Tid til anden forsynede ham
med Levnetsmidler fra sin egen Træbrikke, en Gunst, som Narren
imidlertid delte med Yndlingshundene, af hvilke, som alt bemærket, liere
var til Stede. Her sad Wamba med et lille Bord foran sig, med Hælene
trukne op imod Stolens Tværstang, Kinderne saa oppustede, at Kæberne
lignede en Nøddeknækker, og Øjnene halvt lukkede, men dog med
spændt Opmærksomhed spejdende efter enhver Lejlighed til at øve de
Narrestreger, paa hvilke han havde Forret.
»Disse Vaabenhviler med de Vantro,« udbrød han uden at genere
sig for bråt at afbryde den statelige Tempelherre, > gør mig til en
gammel Mand.«
»Naa da, Knægt, hvorledes det?« sagde Cedric, hvis Ansigt lagde sig
i Folder til at modtage den forventede Spøg gunstig.
»Fordi,« svarede Wamba, »jeg husker tre af dem i mine Dage, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
