Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
WALTER SCOTT
mand kan tælle, kan vi vel linde os i en eneste Jødes Nærværelse i
nogle Timer. Men jeg tvinger ingen Mand til at samtale eller spise med
ham. Lad ham faa et Bord og Mad for sig selv — medmindre,«
tilføjede han smilende, »disse turbanklædte Fremmede vil finde sig i hans
Selskab.«
»Hr. Frigaardsejer,« svarede Tempelherren, »mine saracenske
Slaver er ægte Muselmænd og skyr ligesaa fuldt som nogen Kristen at have
Samkvem med en Jøde.«
»Forsand,« sagde Wamba, »jeg kan ikke skønne, at de, der tilbeder
Mahun og Tervagant, har saa stort Fortrin for det en Gang af Gud
udkaarne Folk.«
»Han skal sidde hos dig,« Wamba,« sagde Cedric; »Narren og
Gavtyven passer godt sammen.«
»Narren,« svarede Wamba, idet han løftede Bestcrne af en
Flæskeskinke, »vil sørge for at rejse en Skranke imod Gavtyven.«
»Tys,« sagde Cedric, »der kommer han.«
Indført uden store Ceremonier og skridende frygtsomt og nølende
frem, med mange dybe, ydmyge Buk, nærmede en høj, mager, gammel
Mand, der imidlertid ved stadig at bøje sig forover havde mistet meget
af sin virkelige Højde, sig til den nedre Ende af Bordet. Hans skarpe,
regelmæssige Ansigtstræk, Ørnenæse og gennemborende, sorte Øjne,
samt hans høje, furede Pande, lange graa Haar og Skæg vilde være
blevne betragtede som smukke, naar de ikke havde hørt med til et
Fysiognomi, som var ejendommeligt for en Bace, der i hine mørke Tider i
lige høj Grad afskyedes af den lettroende og fordomsfulde Mængde og
forfulgtes af den griske og rovgerrige Adel, og som, maaske netop paa
Grund af dette Had og denne Forfølgelse, havde faaet en
Nationalkarakter, i hvilken der mildest talt var meget daarligt og frastødende.
Jødens Dragt, der syntes at have lidt betydelig ved Uvejret, var en
simpel, rødbrun Kappe med mange Folder, der bedækkede en mørk,
purpurfarvet Tunika. Han havde store Støvler, kantede med Pelsværk,
og et Belte om Livet, i hvilket der hang en lille Kniv og en Kapsel med
Skrivematerialier, men ingen Vaaben. Paa Hovedet havde han en høj,
firkantet, gul Hue af ejendommelig Form, som det var paalagt hans
Folkefærd at bære, for at man kunde skelne dem fra Kristne, og som
han saare ydmygt tog af ved Hallens Dør.
Cedric nikkede koldt som Svar paa Jødens gentagne Hilsener og
vinkede til ham, at han kunde tage Plads ved den nederste Ende af Bordet,
hvor imidlertid ingen tilbød at gøre Plads for ham. Tvertimod, da han
gik langs Bækken af de tilstedeværende, kastede et frygtsomt, bønligt
Blik paa dem og vendte sig til hver især af dem, der sad ved den nedre
Ende af Bordet, skød de angelsachsiske Husfolk Skuldrene ud og
vedblev med stor Standhaftighed at sluge Maden i sig uden at tage mindste
Hensyn til den nye Gæsts Behov. Abbedens Ledsagere korsede sig med
Blikke, der udtrykte from Afsky, og selv de hedenske Saracenere drejede,
da Isak nærmede sig til dem, deres Knebelsbarter harmfuldt i Vejret og
lagde Haanden paa Dolken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
