- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
31

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IVAN HOE

31

Medens Isak stod saaledes som en forskudt i det forsamlede Selskab,
ligesom hans Folk var mellem Nationerne, og forgæves saa sig om efter
et venligt Blik eller et Hvilested, fattede Pilegrimmen, som sad ved
Kaminen, Medlidenhed med ham og overlod ham sin Plads, idet han kort
sagde: »Gamle Mand, mine Klæder er torrede, min Hunger er stillet,
du er baade vaad og fastende.« Med disse Ord samlede han de
hendøende Brande, som laa paa det store Arnested, og bragte dem til at
blusse op i Lue; derpaa tog han fra det større Bord en Skaal Suppe og
noget kogt Gedekød, satte det paa det lille Bord, ved hvilket han selv
havde nydt sit Aftensmaaltid, og gik uden at oppebie Jødens Tak hen til
den anden Side af Hallen.

Imidlertid fortsatte Abbeden og Cedric deres Samtale om Jagten;
Lady Rowena lod til at være optagen af en Samtale med en af sine
Terner; og den stolte Tempelherre, hvis Blik vandrede fra Joden til den
angelsaehsiske Skønhed, hengav sig til Tanker, der syntes højlig at
interessere ham.

Jøden varmer sig ved Ilden

»Det undrer mig, værdige Cedric,« sagde Abbeden i Løbet af deres
Samtale, »at I, hvor stor Forkærlighed I end nærer for eders eget
mandige Sprog, dog ikke skænker Normanner-Fransken eders Gunst, i al
Fald hvad Jagtens Hemmeligheder angaar. Visselig er intet Tungemaal
saa rigt paa de forskellige Udtryk, som Jagtens Idræt kræver, eller
yder den erfarne Jæger Midler til saa vel at udtrykke sig 0111 sin
fornøjelige Kunst.«

»Det franske,« sagde Tempelherren, idet han oploftede sin Stemme
med den anmassende og myndige Tone, som han ved alle Lejligheder
brugte, »er ikke blot det naturlige Sprog ved Jagten, men ogsaa i
Kærligheden og Krigen, det Sprog, hvori man skal vinde Damerne og byde
Fjenderne Trods.«

»Drik mig til i et Bæger Vin, Hr. Tempelherre,« sagde Cedric, og
fyld et med til Abbeden, medens jeg skuer en tredive Aar tilbage for at
fortælle eder en anden Historie. Som Cedric den Angelsachser den Gang
var, behovede hans jevne engelske Tale ingen Udsmykning fra franske
Trubadurer, naar den taltes i de skønnes Øren, og Northallertons Val-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free