Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
WALTER SCOTT
Holdning udtrykte nogen Forbavselse over denne Opfordring, adlød han
den uden Svar og Indsigelse.
Ad en kort Gang og en Trappe paa syv Trin, der alle var lavede af
stærke Egebjælker, kom han til Lady Rowenas Gemak, hvis raa Pragt
stemmede med den Ærbødighed, der vistes hende af Husets Herre.
Væggene var bedækkede med baldyrede Tapeter, paa hvilke der var
anvendt forskellig farvet Silke, indvirket med Guld- og Sølvtraade, og"
som med al den Kunst, Tiden raadede over, fremstillede Jagtoptrin.
Sengen var prydet med samme rige Tæpper og omgiven med
purpurfarvede Gardiner. Ogsaa Stolene havde farvede Overtræk, og den ene
af dem, der var højere end de andre, var forsynet med en kunstfærdig
udskaaren Elfenbens Skammel.
Ikke færre end lire Sølvkandelabre med store Vokskerter tjente til
at oplyse Gemakket. Men ingen moderne Skønhed skal dog misunde en
angelsachsisk Fyrstinde den Pragt, der omgav hende. Gemakkets Vægge
var saa daarlig sammenføjede og saa fulde af Revner, at de rige Tapeter
bevægede sig i Nattevinden, og trods en Slags Skærm, hvis Formaal var
at beskytte dem imod Vinden, stod Kerternes Flammer paaskraa ud i
Luften som en Høvidsmands udslagne Flag. Pragt var der og et vist
raat Tilløb til Smag; men Hygge var der kun lidt af, og da den var
ukendt, savnedes den ikke.
Lady Rowena, bag hvem der stod tre Terner, som satte hendes
Haar til Rette, inden hun lagde sig til Ro, sad paa den allerede omtalte
Tronstol og saa ud, som om hun var født til at æske alles Hyldest.
Pilgrimmen anerkendte hendes Krav derpaa ved en dyb Knæbøjning.
»Staa op, Pilgrim,« sagde hun naadig. »Den fraværendes Forsvarer
har Krav paa en gunstig Modtagelse af alle, der sætter Pris paa
Sandhed og ærer Manddom.» Derpaa sagde hun til sine Terner: »Gaa til
Side paa Elgitha nær; jeg vil tale med den hellige Pilgrim.«
Uden at forlade Gemakket trak Ternerne sig tilbage til den anden
Ende af det og satte sig paa en lille Bænk op imod Væggen, hvor de
blev siddende saa stumme som Statuer, skønt i en saadan Afstand, at
deres Hvisken ikke vilde have kunnet forstyrre deres Frøkens Samtale.
»Pilgrim,« sagde Frøkenen efter et Øjebliks Pavse, i hvilken hun
syntes usikker om, hvorlunde hun skulde tiltale ham, »I nævnede i
Aften et Navn — jeg mener,« sagde hun med en vis Anstrængelse,
»Navnet Ivanhoe, i de Haller, hvor det efter Naturens og Slægtskabets
Love burde have havt en velkommen Klang, og dog, saa bagvendt er
Skæbnens Gang. at af de mange, hvis Hjerter maa have banket ved at
høre det, er jeg den eneste, der tør spørge eder, hvor og i hvad
Tilstand I forlod ham, hvem I talte om. — Vi hørte, at han efter at være
bleven i Palæstina formedelst sit svækkede Helbred, efter den engelske
Hærs Bortgang havde udstaaet Forfølgelse af det franske Parti, som
Tempelherrerne vides at høre til.«
»Jeg kender kun lidet til Ridder Ivanhoe,« svarede Pilgrimmen i en
forvirret Tone. »Jeg vilde ønske, at jeg kendte ham nøjere, siden I,
Frøken, har Interesse for hans Skæbne. Han har, tror jeg, besejret sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
