Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
45
vildsomste Veje og vakte mere end én Gang paany Israelilens
Mistanke om, at han agtede at lokke ham i et eller andet Baghold.
Man kunde visselig nok tilgive ham hans Tvivl; thi med Undtagelse
maaske af Ftyvefisken fandtes der ingen Race paa Jorden, i Luften eller
i Havet, der var Genstand for en saa uophørlig, almindelig og
skaan-selsløs Forfølgelse som Jøderne i hin Tid.
Den Smule rede Penge, der var i Landet, var fortrinsvis i dette
forfulgte Folks Besiddelse, og Adelen tog ikke i Betænkning at følge sine
Suveræners Eksempel og fravriste det Pengene ved alle Slags
Undertrykkelser, ja endog ved Anvendelsen af Tortur. Men det passive Mod,
som Kærligheden til Vinding indgød, bragte dog Jøderne til at trodse
de forskellige Lidelser, de var underkastede, af Hensyn til det Udbytte,
de var i Stand til at vinde i et af Naturen saa rigt Land som England.
Jødernes Stivsindethed og Gerrighed, der saaledes til en vis Grad
stilledes i Modsætning til de Folks Fanatisme og Tyranni, under hvilke
de levede, syntes at vokse i samme Forhold som den Forfølgelse,
hvormed de hjemsøgtes, og den uhyre Rigdom, de i Beglen erhvervede i
Handel, bragte dem vel hyppig i Fare, men anvendtes til andre Tider
til at udvikle deres Indflydelse og sikre dem en vis Grad af Beskyttelse.
Paa disse Vilkaar levede de, og deres Karakter, som paavirkedes deraf,
var aarvaagen, mistænksom og frygtsom — og dog stivsindet, ubøjelig
og fiffig til at undgaa de Farer, de var udsatte for.
Da de Bejsende en Tid lang var ilede rask afsted ad mange vildsomme
Veje, brød Pilgrimmen endelig Tavsheden.
»Denne store, gamle Eg,« sagde han, »betegner Grænsen for det
Omraade, over hvilket Front-de-Boeuf gør Krav paa at øve Myndighed —
vi er for længe siden komne ud af Malvoisins Godser. Nu behøver vi
ikke at være bange for at blive forfulgt.«
»Gid Hjulene paa deres Vogne maa blive tagne af,« sagde Jøden,
»ligesom Hjulene i Faraos Hær, saa at de kun kan køre tungt! — Men
forlad mig ikke, gode Pilgrim — tænk blot paa den vilde og grumme
Tempelherre med hans saracenske Slaver.
»Vore Veje,« sagde Pilgrimmen, »bør skilles her; thi det sømmer
sig ikke for Mænd som dig og mig at rejse længere sammen, end
Nødvendigheden byder. Desuden, hvad Hjælp kunde du have af mig, en
fredelig Pilgrim, imod to bevæbnede Hedninger?«
»Ak, gode unge Mand,« svarede Jøden, »du kan værge mig, og jeg
er vis paa, at du vilde gøre det. Fattig som jeg er, vil jeg lønne dig
derfor — ikke med Penge, thi saa sandt hjælpe mig min Fader
Abraham, Penge har jeg ingen af — men —«
»Penge og Løn,« afbrød Pilgrimmen ham, »har jeg allerede sagt, at
jeg ikke æsker af dig. Vise dig Vejen kan jeg, og maaske ogsaa paa en
vis Maade værge dig, efterdi det at beskytte en Jøde imod en Saracener
neppe kan regnes for i værdigt for en Kristen. Derfor, Jøde, vil jeg
sørge for, at du kommer i Sikkerhed under passende Lejde. Vi er nu
ikke langt fra Byen Sheffield, hvor du lettelig kan finde mange af din
Stamme, hos hvem du kan søge Tilflugt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
