Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
WALTER SCOTT
Den halve Time forløb i fuldstændig Tavshed fra begge Sider, idet
Pilgrimmen maaske forsmaaede at tiltale Jøden, naar det ikke var
absolut nødvendigt, medens Jøden ikke dristede sig til at fremtvinge en
Samtale med en Person, hvis Rejse til den hellige Grav gav ham et vist
Ry for Hellighed. De holdt stille paa Toppen af en lav Bakke, og idet
Pilgrimmen pegede paa Byen Sheffield, som laa neden under dem,
gentog han Ordene: »Her skilles vi altsaa!«
»Ikke forinden I har modtaget den stakkels Jødes Tak,« sagde Isak,
»thi jeg drister mig ikke til at bede eder at følge med mig til min Frænde
Zareth i Sheffield, der maaske nok kunde forstrække mig med nogle
Midler til at lønne eder for eders gode Tjeneste.«
»Jeg har allerede sagt,« svarede Pilgrimmen, »at jeg ikke atraar
nogen Løn. I Fald du blandt dine mange Skyldnere for min Skyld vil
spare en eller anden ulykkelig Kristen, der er i din Vold, for Lænker og
Fangehul, saa vil jeg holde mig for vel lønnet for den Tjeneste, jeg i Dag
har ydet dig.«
»Tøv lidt, tøv lidt,« sagde Jøden og greb fat i hans Klædebon,
»noget vilde jeg gerne gøre, noget for dig selv. — Gud skal vide, Jøden er
fattig — ja, Isak er en Stodder blandt sit Folk — men tilgiv mig, om
jeg gætter, hvad du i dette Øjeblik mest føler Trang til.«
»Om du ogsaa skulde gætte rigtig,« sagde Pilgrimmen, »er det
noget, som du ikke kan skaffe, selv om du var lige saa rig, som du siger,
at du er fattig.«
»Som jeg siger?« gentog Jøden, »o, tro mig, jeg siger kun Sandhed;
jeg er en udplyndret, forgældet, ulykkelig Mand. Haarde Hænder har
fravristet mig mit Gods, mine Penge, mine Skibe og alt, hvad jeg ejede.
— Ikke desto mindre kan jeg sige dig, hvad du savner, og maaske
ogsaa skaffe dig det. Selv nu staar din Hu til en Hest og en Rustning.«
Pilgrimmen studsede og vendte sig pludselig om imod Jøden: —
»Hvilken ond Aand har indgivet dig denne Formodning?« sagde han
hastig.
»Lige meget,« sagde Jøden smilende, »naar den blot er rigtig — og
ligesom jeg kan gætte dit Savn, saaledes kan jeg ogsaa opfylde det.«
»Men betænk,« sagde Pilgrimmen, »min Stand, min Dragt, mit
Løfte.«
»Jeg kender eder, Kristne,« svarede Jøden, »og véd, at selv de
fornemste blandt eder kan gaa hen i overtroisk Bodfærdighed og tage
Stav og Sandaler og vandre bort til Fods for at besøge døde Mænds
Grave.«
»Driv ikke Spot med Gud, Jøde,« sagde Pilgrimmen strengt.
»Tilgiv mig,« sagde Jøden, »det var uoverlagt Tale, jeg førte. Men
der undslap eder Ord i Aftes og i Morges, der ligesom Gnister, der
farer fra Flinten, røbede det skjulte Metal, og i denne Pilgrims Kappe
er skjult en Ridders Kæde og Guldsporer. De blinkede, da I i Morges
bøjede eder over min Seng.«
Pilgrimmen kunde ikke lade være at smile. »I Fald dine Klæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
