- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
54

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

WALTER SCOTT

faren Kender som Prins Johan. Hendes Figur var overordentlig re
gelmæssig og fremhævedes fordelagtig af et Slags østerlandsk Dragt,
som hun bar efter den hos Kvinder af hendes Folk gængse Mode.
Hendes Turban af gult Silketøj passede godt til hendes mørke
Hudfarve. Hendes spillende, glansfulde Øjne, hendes prægtige, hvælvede
Øjenbryn, hendes vel formede Ørnenæse, hendes perlehvide Tænder
og hendes yppige sorte Lokker, der i smaa, snoede Krøller faldt ned
paa den dejlige Hals og Barm, forsaavidt de ikke skjultes af en Talar
af det kostbareste persiske Silketøj, paa hvilket Blomster i deres
naturlige Farver var vævede i ophøjet Arbejde paa Purpurgrund — alt
dette dannede et saa sjeldent smukt Hele, at hun ikke stod tilbage for
de skønneste af de unge Piger, der saas i hendes Omgivelser. Vel
sandt, af de perlebesatte Guldspænder, hvormed hendes Kjole var fæstet
sammen fra Halsen til Livet, stod de tre øverste aabne formedelst Heden,
og det forhøjede noget Billedets Skønhed. Et Diamant-Halsbaand af
uskatterlig Værdi *>ar paa denne Maade blevet mere synligt. En
Strudsfjer, som var fæstet i hendes Turban ved et med Brillanter besat
Spænde, afgav ligeledes en sjelden Pynt for den skønne Jedinde, som
var Genstand for haanlige, spottende Bemærkninger af de stolte Damer,
der sad oven over hende, men som i Løn misundtes af dem, der gav
sig Mine af at haane hendes Stads.

»Ved Abrahams skaldede Isse,« sagde Prins Johan, »den Jødinde
der henne maa være et Mønster paa den Dejlighed, der fordrejede
Hovedet paa den viseste Konge, som nogensinde har levet. Hvad siger
du. Prior Aymer? — Ved bemeldte vise Konges Tempel, som min
endnu visere Broder Richard viste sig ude af Stand til at generobre,
hun er selve Bruden i Højsangen.«

»Sarons Rose og Dalens Lilje,« svarede Prioren i en snøvlende
Tone; »men Eders Naade maa erindre at hun dog kun er en Jødinde. <

»Ej, ej!« tilføjede Prins Johan uden at ænse, hvad han sagde, »og
der er jo ogsaa min Tilbeder af det uretfærdige Mammon. Ved St.
Marcus’s Legeme, min Pengeforstrækningsfyrste og hans yndige
Jødinde skal have en Plads paa Galleriet. — Hvem er hun, Isak? Er
det din Kone eller din Datter, den østerlandske Huri, som du holder
saa fast under din Arm, som om det var din Pengekiste?«

»Min Datter Rebekka med Eders Naades Tilladelse,« svarede Isak
med et dybt Buk, ikke i mindste Maade forlegen ved Prinsens Hilsen,
hvori der imidlertid var mindst ligesaa megen Spot som Høflighed.

»Du er en klog Karl,« sagde Johan med en skraldende Latter, som
hans lystige Ledsagere pligtskyldig istemmede. »Men enten hun nu er
din Datter eller din Hustru, bør hun have de Fortrin, som hendes
Skønhed og dine Fortjenester berettiger hende til. — Hvem sidder
deroppe?« vedblev han og fæstede sit Øje paa Galleriet. »Angelsachsiske
Bønderknolde, der strækker sig saa lange de er! — lad dem rykke
sammen og gøre Plads for min Fyrste blandt Aagerkarle og hans
dejlige Datter.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free