- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
57

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Kapitel - Ottonde Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 VAN H OE

57

»At sætte Gavtyven ovenover Narren vilde være værre endnu,«
svarede Narren, »og at sætte Joden ovenover Flæsket vilde være det
aller værste.«

»Ej, Ej! gode Ven,« udbrod Prins Johan, »du behager mig — hor
du Isak, laan mig en Haandfuld Byzantinere.«

Medens Joden, bestyrtet over denne Begæring, bange for at afslaa
den, men dog lidet villig til at efterkomme den, famlede i den Pelsværks
Pung, der hang ved hans Belte, og maaske stræbte at komme paa det
rene med sig selv om, hvor faa Pengestykker der kunde gælde for en
Haandfuld, bukkede Prinsen sig ned fra sin Ganger og løste Isaks Tvivl
ved at snappe selve Pungen fra hans Side. Derpaa tilkastede han
Wamba et Par af de Guldstykker, den indeholdt, og fortsatte da sit Ridt
rundt paa Kamppladsen, medens han overlod Jøden til de omgivendes
Spot og selv høstede saa meget Bifald hos Tilskuerne, som om han
havde øvet en eller anden hæderfuld Bedrift.

OTTENDE KAPITEL.

Midt under sit Ridt standsede Prins Johan pludselig, og idet han
vendte sig om til Prioren af Jourvaulx, bemærkede han, at man havde
glemt den vigtigste af Dagens Forretninger.

»Ved min Salighed,« sagde han, »vi har glemt, Hr. Prior, at
udnævne den fagre Dronning for Kærlighed og Skønhed, af hvis hvide
Haand Sejrens Palme skal uddeles. Jeg for mit Vedkommende er
fordomsfri i mine Anskuelser, og jeg har intet imod at give den sortøjede
Rebekka min Stemme.«

»Hellige Jomfru,« svarede Prioren og vendte forfærdet sine öjne
mod Himlen, »en Jødinde! — Vi vilde fortjene at blive stenede ud af
Skranken, og jeg er endnu ikke gammel nok til at blive Martyr.
Desforuden sværger jeg ved min Skytspatron, at hun staar langt under den
dejlige Angelsakserinde Rowena.«

»Angelsakser eller Jøde,« svarede Prinsen, »Angelsakser eller Jøde,
Hund eller Svin, hvad Forskel er der paa det? Jeg siger, udnævn
Rebekka, om saa blot for at ydmyge de angelsaksiske Bønderknolde.«

»Nej, nej,« sagde de Bracy, »lad den skønne Dronnings Trone staa
tom, indtil Sejrherren er forkyndt, og lad saa ham vælge den Dame,
der skal beklæde den. Det vil gøre hans Sejr endnu dyrebarere for
ham og lære skønne Damer at sætte Pris paa tapre Bidderes Kærlighed,
der kan berede dem en saadan Udmærkelse.«

»Ifald Brian de Bois-Guilbert vinder Prisen,« sagde Prioren, »vil
jeg vove min Bosenkrans paa, at jeg kan sige, hvem Dronningen for
Kærlighed og Skønhed bliver.«

Ivanhoe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free