Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottonde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
WALTER SCOTT
»Bois-Guilbert,« svarede de Bracy, »fører en god Lanse; men der
er andre tilstede her ved Turneringen, som ikke vil være bange for at
møde ham.«
»Stille, I Herrer,« sagde Valdemar, »og lad Prinsen indtage sin
Plads. Ridderne og Tilskuerne er lige utaalmodige, og det er paa høje
Tid, at Legen begynder.«
Skønt Prins Johan endnu ikke var Monark, havde han i Valdemar
Fitzurses Person alle Ulemper ved en Yndlings-Minister, der, idet han
tjener sin Suveræn, altid gør det paa sin egen Vis. Prinsen rettede sig
imidlertid efter ham, skønt hans Karakter netop var af den Art, der er
tilbøjelig til at være stridig i Smaating, og idet han indtog sin Trone,
og hans Hoffolk tog Plads omkring ham , gav han Herolderne et Vink
om at forkynde Reglerne for Turneringen, der kortelig lød som følger:
For det første; de fem udfordrende skulde tage det op med enhver,
der meldte sig.
For det andet: enhver Ridder, der agtede at deltage i Kampen,
kunde, om ham lystede, kaare sig en særlig Modstander blandt de
udfordrende ved at berøre hans Skjold. Gjorde han det med omvendt
Lanse, saa skulde Dygtighedsprøven finde Sted med, hvad der kaldtes
Høflighedsvaaben — det vil sige, med Lanser, paa Enden af hvilke der
var befæstet et Stykke rundt, fladt Træ, saa at der ikke kunde opstaa
nogen anden Fare end den, der hidrørte fra Sammenstødet mellem
Heste og Ryttere; men ifald Skjoldet berørtes med den flade Ende af
Lansen, var det Meningen, at Ridderne skulde kæmpe med skarpe
Vaaben, som i et virkeligt Slag.
For det tredje: naar de tilstedeværende Riddere havde indfriet deres
Løfte derved, at hver af dem havde brudt fem Lanser, skulde Prinsen
forkynde Sejrherren i den første Dags Turnering, der som Pris skulde
modtage en Stridshingst af udmærket Skønhed og" uforlignelig Styrke,
og foruden denne Tapperhedsløn forkyndtes det nu, at han skulde have
den særlige Ære at udnævne Dronningen for Kærlighed og Skønhed,
af hvem Prisen næste Dag skulde uddeles.
For det fjerde forkyndtes det, at der næste Dag skulde være en
almindelig Turnering, i hvilken alle de tilstedeværende Riddere, som
attraaede at vinde Hæder, kunde tage Del; de skulde da deles i to lige
store Afdelinger og kæmpe mandelig, indtil Prins Johan gav Tegn til,
at Kampen skulde høre op. Den kaarne Dronning for Kærlighed og
Skønhed skulde da krone den Ridder, om hvem Prinsen dømte, at han
havde staaet sig bedst paa denne anden Dag, med en Krone af tynde
Guldplader, formet som en Lavrbærkrans. Paa den anden Dag hørte
Ridderlegene op. Men paa den næste Dag skulde der øves Bueskydning,
Tyrekamp og andre folkelige Forlystelser til mere umiddelbar
Adspredelse for den store Hob. Paa denne Maade stræbte Prins Johan at
lægge Grunden til en Folkegunst, som han dog stedse forspildte ved
en eller anden uoverlagt Handling, der krænkede Folkets Følelser og
Fordomme.
Kamppladsen frembød nu et højst glimrende Skue. De terrasse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
