- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
60

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottonde Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

WALTER SCOTT

han ønskede at vove en Dyst med. De lavere Klasser af Tilskuere i
Almindelighed — ja, mange af de højere Klasser med, det siges endog
adskillige af Damerne, følte sig noget skuffede over, at Ridderne valgte
Høfligheds-Vaabnene.

Efter at have givet deres fredsommelige Hensigter til Kende, trak
Ridderne sig tilbage til den anden Ende af Kamppladsen, hvor de blev
holdende i en Række, medens Udfordrerne, der hver især kom fra sit
Telt, besteg Hestene og med Brian de Bois-Guilbert i Spidsen red ned
fra Platformen og tog Plads overfor de Riddere, som havde berørt
de respektive Skjolde.

Under en Fanfare af Klariner og Trompeter fo’r de løs paa
hinanden i fuld Galop, og saa stor var de udfordrendes overlegne
Færdighed eller deres Held, at de, der stod imod Bois-Guilbert, Malvoisin og
Front-de-Boeuf, tumlede ned paa Jorden. I Stedet for at rette sin
Lansespids lige paa sin Fjendes Hjelmbusk eller Skjold, afveg Grantmesnils
Modstander saa meget fra den lige Linje, at han kom til at bryde sit
Vaaben paa tvers af sin Modstanders Person — en Omstændighed, der
regnedes ham til større Skam, end om han var bleven løftet af Sadlen
og kastet til Jorden ; thi det sidste kunde skyldes et Uheld, medens det
første vidnede om Kejtethed og Mangel paa Evne til at styre sit Vaaben
og sin Ilest. Ikkun den femte Ridder hævdede sit Partis Ære og skiltes
paa en smuk Maade fra Johannitterridderen, idet begges Lanser
splintredes uden Fordel paa nogen af Siderne.

Den forsamlede Mængdes Raab i Forbindelse med Heroldernes
Bifald og Trompeternes Klang forkyndte Sejrherrernes Triumf og de
besejredes Nederlag. De første trak sig tilbage til deres Telte, medens de
sidste, saa godt de kunde, kom paa Benene og beskæmmede og forknytte
begav sig udenfor Skrankerne for at søge Overenskomst med deres
Overvindere 0111 Udløsningen af deres Vaaben og Heste, som de efter
Turneringslovene havde forskjertset. Kun den femte af deres Tal
forblev saa længe paa Kamppladsen, at han hilsedes med Tilskuernes
Bi-faldsraab, under hvilke han trak sig tilbage, uden Tvivl til yderligere
Ærgrelse og Ydmygelse for hans Kampfæller.

Et andet og et tredje Sæt Riddere rykkede i Skranken, og skønt de
havde forskelligt Held, vedblev dog i det hele Fordelen afgjort at være
hos de udfordrende, af hvilke ikke en kastedes af Sadlen eller fejlede i
sit Anløb — Uheld, der i hvert Stævne ramte en eller to af deres
Modstandere. Modet syntes derfor ved deres stadige Held betydelig dæmpet
hos dem, der var traadte i Skranken imod dem. Kun tre Riddere
mødte ved det fjerde Indtog, og de sk}rede Bois-Guilberts og
Front-de-Boeufs Skjolde og lod sig nøje med at berøre de tre andre Ridderes,
der ikke fuldtud havde lagt den samme Styrke og Behændighed for
Dagen. Dette forsigtige Udvalg forandrede dog ikke Lykken paa
Kamppladsen.

Efter dette fjerde Stævne indtraadte der en betydelig Pavse, og det
lod ikke til, at nogen var synderlig ivrig for at forny Kampen. Tilsku-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free