- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
70

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

WALTER SCOTT

tilhorer — hellige Jakob! hvad var det, jeg var ved at sige? Men lige
meget, det er en flink ung Mand. Se, Rebekka! se, han vil igen gaa i
Kamp med Filisterne; bed, mit Barn, bed for den flinke unge Mands
Frelse, og for den raske Hest og for den kostbare Rustning. Du mine
Fædres Gud!« udbrod han atter, »han har sejret, og den uomskaarne
Filister er falden for hans Lanse! Sandelig, han vil tage deres Guld og
deres Sølv og deres Stridsheste og deres Munderinger af Malm og Staal
som Løn og Bytte.«

Den samme Ængstelse lagde den gode Jøde for Dagen i hvert Lob,
der blev løbet, og sjeldent undlod han at opstille en hastig Beregning
over Værdien af den Hest og den Rustning, som ved hvert nyt Held
tilfaldt Ridderen. Der var altsaa vist ikke ringe Interesse for den arveløse
Ridders Held af dem, som befandt sig paa den Del af Pladsen, foran
hvilken han nu holdt.

Enten det nu hidrørte fra, at Dagens Helt vaklede i sin Beslutning,
eller han havde andre Grunde til at tøve, nok er det, han blev holdende
stille i over et Minut, medens de tavse Tilskueres Øjne var fæstede paa
hans Bevægelser; men idet han derpaa gradvis og med Anstand
sænkede Lansespidsen, lagde han den Krans, som hang paa den, ned for
den skønne Rowenas Fødder. Øjeblikkelig lød Trompeterne, medens
Herolderne udraabte Lady Rowena som Skønhedens og Kærlighedens
Dronning for den næste Dag, og truede dem, der ikke ydede hendes
Myndighed tilbørlig Lydighed, med passende Straffe.

Der var nogen Knurren hos Damerne af normannisk Byrd, der var
lige saa uvante til at se en angelsachsisk Skønhed foretrukken for dem,
som de normanniske Adelsmænd var til at lide Nederlag i de
Ridderlege, som de selv havde indført. Men disse Udbrud af Misfornøjelse
overdøvedes af Folkets lydelige Raab; »Længe leve Lady Rowena, den
kaarne retmæssige Dronning for Kærlighed og Skønhed!« Hertil føjede
mange paa den lavere Tilskuerplads: »Længe leve den angelsachsiske
Fyrstinde! længe leve den udødelige Alfreds Æt!«

Hvor lidet lystelige disse Raab end maatte være for Prins Johan og
hans Omgivelser, saa han sig ikke desto mindre nødt til at stadfæste
Sejrherrens Valg, og idet han lod sin Hest føre frem, forlod han sin
Trone, besteg sin Ganger og red, ledsaget af sit Følge, atter ind paa
Kamppladsen. Prinsen holdt et Øjeblik under Lady Alicias Galleri,
hilste paa hende og sagde samtidig til sine Ledsagere: »Ved den hellige
Jomfru, I Herrer, om Ridderens Vaabendaad end har vist, at han har
Lemmer og Muskler, har hans Valg ikke mindre vist, at hans Øjne just
ikke er af de klareste.«

Det var ved denne Lejlighed som i hele hans Liv Prins Johans
Ulykke, at han ikke ret forstod de Mænds Karakter, som han ønskede
at vinde. Valdemar Fitzurse følte sig snarere krænket end smigret over,
at Prinsen saaledes aabenlyst udtalte den Mening, at hans Datter var
bleven tilsidesat.

Prins Johan sporede sin Hest og lod den gøre et Spring fremad til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free