Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
WALTER SCOTT
Kristen her har kunnet kobe saa mange Heste og Rustninger — ingen
Jøde uden jeg har villet give ham Halvdelen af deres Værdi. Men du har
hundrede Dukater med dig i den Pose,« sagde Isak og famlede ind
under Gurths Kappe; »den er tung.«
»Jeg har Hoveder til Flitsbuepile i den,« sagde Gurth øjeblikkelig.
»Nu vel,« sagde Jøden gispende og vaklende mellem sin vante Attraa
efter Vinding og et nyt opstaaet Ønske 0111 i nærværende Tilfælde at vise
sig ædelmodig, »om jeg nu vilde sige, at jeg vilde tage firsindstyve
Dukater for den gode Ganger og den kostbare Rustning, og det vilde ikke
give mig en Gyldens Profit, har du da Penge til at betale mig?«
»Knapt og napt,« sagde Gurth, skønt den forlangte Sum var
rimeligere, end han havde ventet, »og saa vil min Herre være saa godt som
helt blottet for Penge. Ikke desto mindre, hvis det er dit endelige Tilbud,
maa jeg slaa mig tiltaals derved.«
Efterat Gurth havde optalt firsinstyve Dukater paa Bordet, gav Jøden
ham en Kvittering for Hesten og Rustningen.
»Rebekka,« sagde Jøden, »den Karl har taget mig lidt ved Næsen.
Men det er det samme, hans Herre er en god ung Mand — og det
fornøjer mig, at han har vundet Guld og Sølv ved sin raske Ganger og sin
kraftige Lanse.«
Da han vendte sig om for at høre Rebekkas Svar, saa han, at hun
ubemærket havde forladt Værelset, medens han forhandlede med Gurth.
Imidlertid var Gurth gaaet ned ad Trappen, og efter at være
kommen ned i den mørke Forstue famlede han rundt i den for at finde
Udgangen, da en hvidklædt kvindelig Skikkelse, oplyst af en lille Lampe,
som hun holdt i Haanden, vinkede ham ind i et Sideværelse. Gurth
betænkte sig paa at følge dette Vink. Efter et Øjebliks Pavse efterkom han
den hemmelighedsfulde Skikkelses Vink og fulgte efter hende ind i det
Gemak, hun pegede paa, og hvor han til sin glade Overraskelse
opdagede, at hans smukke Vejviserske var den skønne Jødinde, han havde
set ved Turneringen og en kort Tid ogsaa i hendes Faders Værelse.
liim bad ham at give sig nærmere Underretning om den Forretning,
han havde haft med Isak, og han forklarede den nøjagtig.
»Min Fader har kun drevet Spøg med dig, min gode Mand,« sagde
Rebekka, »han staar i saa stor Taknemlighedsgæld til din Herre, at den
ikke kan betales med disse Vaaben og denne Ganger, om saa deres Værdi
var tifold saa stor, som den er. Hvor stor en Sum har du nu imidlertid
betalt min Fader?«
»Firsindstyve Dukater,« sagde Gurth, overrasket over dette
Spørgsmaal.
»I denne Pung,« sagde Rebekka, »vil du finde hundrede. Giv din
Herre, hvad der tilkommer ham, og behold selv Resten. Skynd dig —
gaa — tøv ikke for at takke! Og tag dig vel iagt, naar du gaar igennem
denne menneskefyldte By, hvor du lettelig kan miste baade din Pung
og dit Liv. Ruben,« tilføjede hun, idet hun klappede i Hænderne, »lys
denne fremmede ud, og glem ikke at sætte Laas og Slaa for efter ham.«
Ruben, en mørkbrynet og sortskægget Israelit, adlød hendes Befa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
