Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
83
dette var anderledes, vilde du saa have, at vi skulde vise mindre
Billighed end en vantro, en hebraisk Jøde?«
Nej, det vilde være en Skam,« brummede den anden; »skønt, da
jeg tjente i den gæve gamle Gandelyns Bande, havde vi ingen saadanne
Samvittighedsskrupler. Og denne uforskammede Bonde — han skal vel
ogsaa have Lov til at slippe uskadt herfra?«
»Ikke hvis du kan skade ham,« svarede Høvidsmanden. »Halløj, du
der,« vedblev han, idet han vendte sig om til Gurth, »kan du bruge
Staven, siden du saa villig griber til den?«
»Jeg tænker,« sagde Gurth, »at du selv bedst kan svare paa det
Spørgsmaal.«
Ja, paa min Tro, du gav mig et ordentligt Slag,« svarede
Høvidsmanden; »gør det samme ved denne Fyr, og du skal slippe skudfri;
men gør du det ikke — saa tænker jeg minsandten, at jeg, siden du er
saadan en gæv Karl, kommer til selv at betale Løsepengene. Tag din
Stav, Møller,« tilføjede han, »og tag dit Hoved ivare; og I andre, slip
Karlen og giv ham en Stav — der er Lys nok til at slaa et Slag ved.«
Da de to Kæmper var bleven ens bevæbnede med svære Stave,
traadte de frem midt paa den aabne Plads for at drage den størst
mulige Nytte af Maaneskinnet, medens Røverne lo og raabte til deres
Kammerat: »Tag dit Toldekar iagt, Møller!« Mølleren for sit Vedkommende
tog" sin Stav paa Midten og svingede den om Hovedet paa den Maade,
som Franskmændene kalder »Møllesving«, hvorpaa han brovtende
udbrod: »Kom an, Bondelømmel, 0111 du tør, saa skal du faa en
Møller-næve at føie.«
»I Fald du er en Møller,« svarede Gurth uforfærdet og lod sit
Vaaben spille om Hovedet med samme Færdighed, »saa er du en dobbelt
Tyveknægt, og jeg byder dig som ærlig Mand Spidsen.«
Med disse Ord angreb de to Stokkekæmpere hinanden, og i nogle
Minutter lagde de stor Lighed i Kræfter, Mod og Færdighed for Dagen,
idet hver især af dem afparerede eller gengældte sin Modstanders Slag
med lynsnar Behændighed. Mølleren trængte rasende frem, gav
vekselvis Slag med begge Ender af sit Vaaben og stræbte at komme ind paa
en Afstand af Stavens halve Længde, medens Gurth værgede sig imod
Angrebet, holdt sine Hænder en halvanden Alen fra hinanden og
dækkede sig ved med stor Behændighed at skifte sit Vaaben fra Haand til
Haand, saaledes at han beskyttede sit Hoved og sin Krop. Saaledes
holdt han sig til Forsvaret og lod Øje, Fod og Haand holde Takt med
hinanden, indtil han mærkede, at hans Modstander tabte Vejret; da
rettede han med sin venstre Haand et Slag imod hans Ansigt, og da
Mølleren stræbte at afparere Slaget, greb han i Hast med sin højre
Haand ned efter den venstre, svingede Stokken med fuld Kraft og gav
sin Modstander et saadant Slag paa den venstre Side af Hovedet, at han
øjeblikkelig, saa lang han var, tumlede om paa Græsset.
Det er godt gjort, og som det sømmer sig en gæv Bonde!« raabte
Røverne; »ærlig Kamp og gamle England leve! Angelsachseren har
reddet baade sin Pung og sit Skind, og Mølleren har fundet sin Ligemand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
