Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
WALTER SCOTT
bevægelse, satte hun paa Sejrherrens sænkede Hoved den prægtige
Krans, der var Dagens Løn, og udtalte med klar og lydelig Stemme
følgende Ord: »Jeg skænker dig denne Krans, Hr. Ridder, som den
Tapperhedsløn, der er bestemt for Sejrherren i Dag.« Hun holdt inde
et Øjeblik, men tilføjede da i fast og bestemt Tone: »Og paa en
værdigere kunde en Ridderkrans aldrig sættes.«
Ridderen bøjede sit Hoved og kyssede den skønne Dronnings Haand,
af hvilken hans Tapperhed havde faaet sin Løn; men derpaa sank han
endnu dybere ned, og snart laa han udstrakt for hendes Fødder.
Der herskede almindelig Bestyrtelse. Cedric, der var bleven stum
af Forbavselse ved sin bortjagne Søns Tilsynekomst, ilede nu frem
ligesom for at skille ham fra Rowena. Men dette var allerede blevet
besørget af Kampmarchallerne, der havde gættet Aarsagen til Ivanhoes
Besvimelse og havde skyndt sig at tage Rustningen af. De saa da, at
Spidsen af en Lanse var trængt igennem hans Brystharnisk og havde
bibragt ham et Saar i Siden.
TRETTENDE KAPITEL.
Aldrig saa snart var Ivanhoes Navn blevet forkyndt, førend det fløj
fra Mund til Mund med al den Hast, hvormed Ivrighed kunde nævne
og Nysgerrighed hore det. Det varede ikke længe, forend det naaede
den Kres, der omgav Prinsen, hvis Pande rynkede sig, da han hørte
denne Meddelelse. Imidlertid saa han sig om med en haanlig Mine og
sagde: »I Herrer, og navnlig I, Hr. Prior, hvad er eders Mening om
det, de Lærde lærer os 0111 medfødt Velvilje og Uvilje? Mig tykkes, at
jeg fornam Tilstedeværelsen af min Broders Yndling, selv da jeg mindst
anede, hvem hin Rustning indesluttede.«
»Front-de-Boeuf maa belave sig paa at give Lenet Ivanhoe tilbage,«
sagde de Bracy, der efter hæderlig at have udført sin Del af
Turneringen havde lagt sit Skjold og sin Hjelm til Side og igen havde blandet
sig i Prinsens Folge.
»Ja,« ytrede Valdemar Fitzurse, »denne bolde Ridder vil sagtens
nok gore Krav paa den Borg og det Gods, som Richard gav ham, og
som eders Højhed siden gavmildt har skænket Front-de-Boeuf.«
»Front-de-Boeuf,« svarede Prins Johan, »er en Mand, der er
villigere til at sluge tre saadanne Godser som Ivanhoes end at give et af
dem fra sig.«
Valdemar Fitzurse, hvem Nysgerrigheden havde draget hen til det
Sted, hvor Ivanhoe var segnet om, kom nu tilbage. »Den tapre Ridder,«
sagde han, »vil rimeligvis næppe volde eders Højhed stort Besvær og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
