Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Kapitel - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
WALTER SCOTT
i aandeløs Tavshed paa Udfaldet. Bueskytten gjorde ikke dens gode
Mening om hans Færdighed til Skamme, thi hans Pil splintrede den
Pilekvist, han havde sigtet efter. Et Jubelraab lod, og selv Prins Johan
glemte af Beundring over Locksleys Færdighed for et Øjeblik den Uvilje,
han nærede for ham. »Disse tyve Rosenobler,« sagde han, »og dette
Jagthorn, som du ærlig har vundet, er dine; vi vil forøge dem til
halvtreds, ifald du vil trække i Uniformen og tage Tjeneste i vor Livgarde
og altid være om vor Person. Thi aldrig har saa kraftig en Haand
spændt en Bue eller saa sikkert et Øje taget Sigte med en Pil.«
»Forlad mig, ædle Prins,« sagde Locksley, »men jeg har gjort det
Løfte, at hvis jeg nogensinde tager Tjeneste, skal det være hos eders
kongelige Broder, Kong Bichard. Disse tyve Rosenobler overlader jeg
til Hubert, der i Dag har ført lige saa god en Bue som hans Farfader
ved Hastings. Havde han ikke i sin Beskedenhed undslaaet sig ved
Prøven, vilde han lige saa godt som jeg have ramt Pilevaanden.«
Hubert rystede paa Hovedet, da han modtog den fremmedes Gave,
medens Locksley, der vilde unddrage sig yderligere Opmærksomhed,
blandede sig mellem Mængden og ikke saas mere.
Den sejrende Bueskytte vilde maaske ikke saa let have undgaaet
Prins Johans Opmærksomhed, naar ikke Sager af større Vigtighed og
alvorligere Bekymringer i det Øjeblik havde optaget hans Tanker. Han
kaldte paa sin Kammersvend, da han gav Tegnet til at begive sig hort
fra Kamppladsen, og paalagde ham ufortøvet at galopere til Ashby og
opsøge Jøden Isak. »Sig til den Hund,« sagde han, »at han, inden
Solen gaar ned, skal sende mig tusind Kroner. Han ved, hvad Pant jeg
byder; men du kan som Tegn paa, at du kommer fra mig, vise ham
denne Ring. Resten af Pengene maa indbetales i York inden seks Dages
Forløb. Undlader han det, skal det koste den vantro Nidding hans
Hoved. Pas paa, at du ikke rider ham forbi paa Vejen, thi den
om-skaarne Slave var her og viste sin stjaalne Pragt frem iblandt os.«
Med disse Ord steg Prinsen atter til Hest og vendte tilbage til
Ashby, medens hele Mængden, da han var borte, ligeledes brød op og
spredtes.
FJORTENDE KAPITEL.
Prins Johan holdt sit store Gæstebud i Borgen Ashby, som tilhørte
Roger, Greve af Winchester, som paa den Tid var fraværende i det
hellige Land. Prins Johan havde imidlertid uden Betænkelighed
bemægtiget sig hans Borg og raadet over hans Besiddelser og havde givet
Befaling til store Forberedelser for at gøre Gæstebudet saa glimrende som
muligt.
Prinsens Skaffere, der ved denne og andre Lejligheder øvede fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
