Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
103
kongelig Myndighed, havde udplyndret Egnen for alt, hvad de kunde
skrabe sammen af, hvad der ansaas for værdigt til at komme paa deres
Herres Bord. Derfor var der indbudt Gæster i stort Antal, og da det for
Øjeblikket var nødvendigt for Prins Johan at bejle til Folkegunst, havde
han udstrakt sine Indbydelser til nogle enkelte fornemme angelsaksiske
og danske Familier foruden Egnens højere og lavere normanniske Adel.
Det var derfor Prinsens Hensigt, som han ogsaa i nogen Tid udførte,
at behandle disse usædvanlige Gæster med en Høflighed, som de havde
været lidet vante til.
Prinsen modtog derfor Cedric og Athelstane med udmærket Artighed
og udtalte sin Beklagelse, da den første af dem angav Bowenas
Upasselighed som Grund til, at hun ikke efterkom hans naadige Indbydelse.
Gæsterne sad ved et Bord, som bugnede under Mængden af
kostelige Retter. De talrige Kokke, der var fulgte med Prinsen, havde
udfoldet al deres Kunst for at bringe Afveksling i de Former, hvori de
sædvanlige Levnetsmidler serveredes, og det var lykkedes dem næsten
lige saa godt som vor Tids store Kogekunstnere at gøre dem aldeles
forskellige fra, hvad de var af Naturen. Foruden disse Retter af
indenlandsk Oprindelse var der forskellige Lækrerier, som var indforskrevne
fra Udlandet.
Med snildelig paataget Alvor, der kun afbrødes ved hemmelige Tegn
til hinanden indbyrdes, iagttog de normanniske Riddere og Adelsmænd
Athelstanes og Cedrics mindre slebne Adfærd ved et Gæstebud, med
hvis Former og Skikke de var uvante.
Det lange Maaltid var tilsidst forbi, og medens Bægrene gik flittig
rundt, talte Folk om Bedrifterne ved den afholdte Turnering — om den
ubekendte Sejrherre ved Bueskydningen — om den sorte Ridder, der
selvfornægtende havde unddraget sig den Ære, han havde vundet — og
om den tapre Ivanhoe, der havde købt Dagens Pris saa dyrt. Disse
Æmner drøftedes med ridderlig Frimodighed, og der lød Latter og Spøg
trindt om i Hallen. Kun Prins Johans Ansigt var alvorligt under disse
Samtaler; en eller anden overvældende Bekymring syntes at hvile tungt
paa hans Sind, og kun naar han nu og da fik et Vink af sine Hoffolk,
syntes han at føie nogen Interesse for, hvad der foregik omkring ham.
Ved slige Lejligheder fo’r han op, skyllede et Bæger Vin ned lige som
for at oplive sit Humør og blandede sig da i Samtalen ved en eller anden
kort eller paa Lykke og Fromme fremsat Bemærkning.
»Vi tømmer dette Bæger,« sagde han, »paa Wilfred af Ivanhoes Vel,
Sejrherren i denne Vaabenleg, og beklager, at hans Saar holder ham
borte fra vort Gæstebud. Lad alle drikke denne Skaal, og navnlig Cedric
af Rotherwood, en saa lovende Søns værdige Fader.«
»Nej, ædle Herre,« svarede Cedric, idet han rejste sig og satte sit
Bæger paa Bordet uden at have smagt paa det, »jeg giver ikke
Sønne-navn til den ulydige Yngling, som baade ringeagter mine Befalinger og
svigter sine Forfædres Sæder og Skikke.«
»Det er umuligt,« udbrød Prins Johan med vel forstilt Forbavselse,
»at saa tapper en Ridder skulde være en uværdig eller utydig Søn.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
