Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
WALTER SCOTT
Forbitrelse halv kvalt Stemme, og idet han vendte sig om til Prins
Johan som den, der havde givet Signalet til de Fornærmelser, der var
tilføjede ham, sagde han: »Hvilke Daarskaber og Laster vort Folk end kan
have gjort sig skyldigt i, vilde den Angelsachser være bleven holdt for
en Nidding, der i sin egen Hal, og medens hans eget Bæger gik rundt,
vilde have behandlet eller tilladt andre at behandle en fredsommelig
Gæst saaledes, som eders Højhed i Dag har set mig blive behandlet
og hvad Uheld end vore Forfædre har haft paa Valpladsen, saa skulde
i alt Fald de tie stille,« ved disse Ord saa han paa Front-de-Boeuf og
Tempelherren, »der i disse faa Timer atter og atter er kastede fra Sadel
og Stigbøjle ved en Angelsachsers Lanse.«
»Hold nu inde med eders Spot, I Herrer Riddere!« sagde Fitzurse;
»og det vilde være vel,« tilføjede han og vendte sig om lil Prinsen, »om
eders Højhed vilde forsikre den brave Cedric om, at der ikke er tilsigtet
nogen Fornærmelse imod ham ved Spøgeord, der nødvendig maa lyde
ilde i en fremmeds Øren.«
»Fornærmelse!« svarede Prins Johan, idet han atter paatog sig sit
artige Væsen; »jeg haaber ikke, man vil tro, at jeg kunde ønske eller
tillade, at nogen fornærmedes i min Nærværelse. Jeg tømmer nu mit
Bæger paa Cedrics eget Vel, siden han ikke vil drikke sin Søns Skaal.«
Bægeret gik rundt under Hofmændenes skrømtede Bifald, som
imidlertid ikke gjorde det tilsigtede Indtryk paa Angelsachserens Sind. Han
var ikke af Naturen synderlig skarpsindig, men de, der bildte sig ind,
at en saadan indsmigrende Artighed vilde udslette Følelsen af den
tidligere Fornærmelse, undervurderede dog i alt for høj Grad hans
Aandsevner. Han tav imidlertid, da det kongelige Bæger atter gik rundt »paa
Ridder Athelstane af Coningsburghs Vel.«
Denne Ridder bukkede og viste sin Paaskønnelse af den Ære, der
timedes ham, ved som Svar derpaa at tømme et vældigt Bæger.
>Og nu, I Herrer,« sagde Prins Johan, som begyndte at blive hed
af den Vin, han havde drukket, »da vi nu har vist vore angelsachsiske
Gæster Retfærdighed, vil vi bede dem at gengælde vor Artighed.
Hæderværdige Than,« vedblev han, idet han henvendte sig til Cedric, »tør vi
bede eder at nævne for os en Normanner, hvis Navn mindst vil besudle
eders Mund, og med et Bæger Vin skylle al den Bitterhed ned, som dets
Klang mulig kan efterlade?«
Fitzurse rejste sig, medens Prins Johan talte, og idet han listede sig
om bag Angelsachserens Stol, hviskede han til ham, at han ikke burde
forsømme Lejligheden til at gøre en Ende paa alt Uvenskab mellem de
to Folkestammer ved at nævne Prins Johans Navn. Angelsachseren
svarede ikke paa denne snilde Opfordring, men idet han rejste sig op
og fyldte sit Bæger til Banden, tiltalte han Prins Johan med de Ord:
»Eders Højhed har forlangt, at jeg skulde nævne en Normanner, som
fortjente at mindes ved vort Gæstebud. Det er, kan hænde sig, en
vanskelig Opgave, efterdi der stilles den Opfordring til Trællen, at han skal
synge Herrens Pris — til den overvundne, at han, medens han kues af
alle Erobringens Onder, skal lovsynge Erobreren. Men jeg vil dog nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
