Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
107
en Normanner — den første iVaabendaad som i Rang — den bedste og
den ædleste af hans Folkestamme. Og de Læber, der ikke vil drikke
med mig paa hans velfortjente Berømmelse, dem kalder jeg falske og
æreløse, og det vil jeg hævde med mit Liv — jeg tommer dette Bæger
paa Richard Løvehjertes Vel!«
Prins Johan, der havde ventet, at Angelsachseren vilde have endt
sin Tale med at nævne hans Navn, studsede, da hans krænkede
Broders Navn saa uformodet nævnedes. Han løftede mekanisk Bægeret til
sine Læber, men satte det straks fra sig for at iagttage de
tilstedeværendes Holdning ved denne uventede Opfordring, som mange af dem
fandt det lige saa lidet raadeligt at modsætte sig som at følge. Nogle af
dem, der var gamle og erfarne Hofmænd, efterlignede nøje Prinsens
eget Eksempel, løftede Bægeret til deres Læber og satte det igen ned
foran sig. Mange, der var besjælede af ædlere Følelser, raabte: »Længe
leve Kong Bichard ! og gid han snart maa blive given os tilbage!« Nogle
faa, blandt hvilke var Front-de-Boeuf og Tempelherren, lod med mut
Foragt deres Bægere staa urørte foran sig. Men ingen Mand vovede
lige frem at udtale sig imod en Skaal, der tømtes for den regerende
Konge.
Efter i omtrent et Minut at have nydt sin Triumf sagde Cedric til
sin Fælle: »Staa op, ædle Athelstane! Vi har været her længe nok, efter
at vi nu har gengældt den gæstfri Artighed, som er bleven vist os ved
Prins Johans Gæstebud. De, der vil vide nærmere Besked med vore
simple angelsachsiske Manerer, maa for Fremtiden opsøge os i vore
Fædres Hjem, thi vi har nu faaet nok af kongelige Gæstebud og af
normannisk Artighed.«
Med disse Ord rejste han sig og forlod Hallen, fulgt af Athelstane
og flere andre Gæster, der var af angelsachsisk Herkomst og derfor folte
sig" fornærmede ved Prins Johans og hans Hoffolks Spydigheder.
»Ved St. Thomas’s Ben,« sagde Prinsen, da de gik, »de
angelsachsiske Bønderknolde har sejret i Dag og er dragne hort i Triumf.«
»Vi har drukket, og vi har støjet,« sagde Prior Aymer, »nu er det
paa Tide, at vi forlader vore Vinkrus.«
»Der er vist et eller andet kønt Skriftebarn, Munken skal have i
Skrifte i Aften, siden han har saadant Hastværk med at komme afsted,«
sagde de Bracy.
»Nej, det er ikke saa, Hr. Bidder,« svarede Abbeden; »men jeg maa
se i Aften at komme et godt Stykke paa Vejen hjemefter.«
»De bryder op,« sagde Prinsen hviskende til Fitzurse; »deres Angst
foregriber Begivenhederne, og denne fejge Prior er den første, der
trækker sig tilbage fra mig.«
»I skal ikke være bange, ædle Herre,« sagde Valdemar, »jeg skal
give ham saadanne Grunde, at han nok skal komme til os, naar vi
holder vort Møde i York. Hr. Prior,.« sagde han, »jeg maa tale med eder i
Enrum, inden I bestiger eders Ganger.«
De andre Gæster spredtes nu hurtig med Undtagelse af dem, der i
snevrere Betydning hørte med til Prinsens Parti og hans Følge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
