Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 WALTER SCOTT
»Det er altsaa Frugten af eders Raad,« sagde Prinsen og vendte sig
med en vred Mine om til Fitzurse, »at jeg trodses ved mit eget Bord af
en drukken angelsachsisk Bondeknold, og at Mænd ved den blotte Lyd
af min Broders Navn trækker sig tilbage fra mig, som om jeg var
spedalsk.«
»Hav Taalmodighed, Herre,« svarede hans Raadgiver; »jeg kunde
kaste eders Beskyldning tilbage og dadle den ubetænksomme
Letsindighed, der forspildte mine Planer og vildledte eders egen bedre Dom.
Men det er ikke det rette Øjeblik til at rette Beskyldninger imod
hinanden. De Bracy og jeg vil straks gaa ud blandt disse Krystere, der vil
svigte os, og gøre det klart for dem, at de er gaaede for vidt til, at de
kan trække sig tilbage.«
»Det vil være spildt Umage,« sagde Prins Johan, idet han gik op og
ned i Gemakket med usikre Skridt og talte i en stærkt bevæget Tone,
hvortil den Yin, han havde drukket, bidrog sin Del — »det vil være
spildt Umage — de har set Skriften paa Væggen — de har opdaget
Løvens Spor i Sandet — de har hørt dens Brøl ryste Skovene ved dens
Komme — intet vil mægte at genoplive deres Mod.«
»Give Gud,« sagde Fitzurse til de Bracy, »at noget kunde genoplive
hans eget Mod! Han ryster, naar han blot hører sin Broders Navn
nævne. Ulykkelige er Raadgiverne for en Fyrste, der fattes Kraft og
Udholdenhed lige saa fuldt i godt som i ondt.«
FEMTENDE KAPITEL.
Ingen Ædderkop har nogensinde gjort sig mere Møje for at bøde sit
Vævs sønderrevne Masker, end Valdemar Fitzurse gjorde for atter at
samle og sammenknytte de spredte Deltagere i Prins Johans Rænkespil.
Kun faa af disse var knyttede til ham af Tilbøjelighed, ingen af
personlig Agtelse. Det var derfor nødvendigt, at Fitzurse stillede dem nye
Fordele i Udsigt og mindede dem om dem, som de allerede havde
modtaget. De unge og viltre Adelsmænd lod han forstaa, at de ustraffet skulde
kunne give sig hen til deres Laster og Udskejelser, de ærgerrige lovede
han forøget Magt, de havesyge forøget Rigdom og større Godser!
Anførerne for Lejetropperne flk en Gave i Guld, det Bevismiddel, der havde
størst Indflydelse paa deres Sind, og uden hvilket alle andre vilde have
viist sig frugtesløse. Lofter uddeltes med endnu større
Rundhaandet-hed end Penge af denne virksomme Agent; kort sagt, intet lodes
uforsøgt, der kunde bestemme de vaklende eller give de forknytte nvt Mod.
Kong Richards Tilbagekomst omtalte han som en Tildragelse, der laa
helt udenfor Sandsynlighedens Omraade; men da han af de ængstelige
Blikke og usikre Svar, han flk, skønnede, at det var den Bekymring,
der mest tyngede paa hans medskyldiges Sind, saa behandlede han
dristig denne Begivenhed, hvis den virkelig skuTde indtræffe, som noget,
der ikke burde forandre deres politiske Beregninger. De fleste af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
