Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
109
lovede da ogsaa at indfinde sig ved det paatænkte Møde i York for at
træffe Foranstaltninger til at sætte Kronen paa Prins Johans Hoved.
Det var sent om Aftenen, da Fitzurse, træt og udmattet efter de
forskellige Anstrengelser, men tilfreds med Frugten af dem, vendte tilbage
til Borgen Ashby og der mødtes med de Bracy, som havde ombyttet
den Festdragt, han havde baaret ved Gæstebudet, med en kort, grøn
Kittel, Benklæder af samme Stof og Farve, en Læderhue, et kort Sværd,
et Horn, der hang i en over Skuldrene kastet Rem, en Bue i Haanden
og et Knippe Pile i Bæltet. Havde Fitzurse truffet denne Skikkelse i et
af Forgemakkerne, vilde han have gaaet forbi ham i den Tro, at det var
en Mand af Livvagten; men da han fandt ham i den indre Hal, saa han
opmærksommere paa ham og genkendte den normanniske Bidder i en
engelsk Fribondes Dragt.
»Hvad er det for Mummespil, de Bracy?« sagde Fitzurse lidt vredt;
»er det en Tid til Julelege og Maskerader, naar vor Herres, Prins
Johans, Skæbne er lige ved sin Afgørelse? Hvorfor har du ikke ligesom
jeg været blandt disse fejge Kastere, hvem Kong Richards blotte Navn
forskrækker, ligesom man siger, at det skræmmer Saracenernes Børn?«
»Jeg har passet min Forretning,« svarede de Bracy rolig, »ligesom
I har passet eders, Fitzurse.«
»Jeg passet min Forretning!« gentog Valdemar; »jeg har været
optagen af Prins Johans, vor fælles Skytsherres, Anliggender.«
»Ret som om du havde nogen anden Grund dertil, Valdemar,« sagde
de Bracy, »end den at fremme dit eget personlige Vel. Nej hør,
Fitzurse, vi kender hinanden — Ærgerrighed er det, der driver dig, Lyst
til Glæden er min Drivfjeder, og de passer hver især for vor Alder.
Prins Johan er en Regent, ved hvis Hjælp Fitzurse og de Bracy haaber
at kunne vinde Magt og Rigdom, og derfor staar du ham bi med din
Politik og jeg med mine Friknægtes Lanser.«
»Visselig en Hjælper, man kan stole paa,« sagde Fitzurse
utaalmodig, »der giver sig af med Narrestreger i det Øjeblik, da der er den
største Brug for hans Hjælp. Hvad i Alverden har du i et saa vigtigt
Øjeblik i Sinde med din Forklædning?«
»At skaffe mig en Kone,« svarede de Bracy koldt, »paa Benjamins
Stammes Vis.«
■♦Benjamins Stamme!« sagde Fitzurse; »jeg forstaar dig ikke.«
»Jeg siger dig,« sagde de Bracy, »at jeg agter at skaffe mig en
Hustru paa Benjamins Stammes Vis, hvilket vil sige, at jeg i denne Dragt
vil anfalde den Flok angelsachsiske Okser, der i Aften har forladt
Borgen, og bortføre den yndige Rowena fra dem.«
»Er du galen, de Bracy!« sagde Fitzurse. »Betænk vel, at om end
Mændene er Angelsachsere, er de dog rige og mægtige, og holdes i saa
meget større Ære af deres Landsmænd, fordi Ære og Rigdom kun falder
i faa Mænds Lod, der er af angelsachsisk Byrd.«
»Og ikke burde falde i nogens Lod,« sagde de Bracy; »Erobringens
Værk burde fuldføres.«
»Det er i alt Fald ikke et gunstigt Øjeblik dertil,« sagde Fitzurse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
