Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Kapitel - Sekstende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
»Jeg siger dig,« svarede de Bracy, »at det kun vil tage nogle Timer,
og jeg skal møde i York i Spidsen for mine tapre og dristige Karle,
ligesaa rede til at støtte enhver forvoven Plan, som din Politik kan være til
at lægge den. Men nu hører jeg mine Kammerater samles, og Hestene
stamper og vrinsker i Borggaarden. Farvel. Jeg drager som en ægte
Ridder bort for at vinde den Skønnes Smil.«
»Som en ægte Ridder!« gentog Fitzurse og saa efter ham; »som en
Nar, vil jeg hellere sige, eller som et Barn, der forlader den alvorligste
og nødvendigste Beskæftigelse for at jage efter det Tidseldun, der flagrer
forbi ham. Men saadanne Redskaber er det, jeg maa arbejde med; og
til hvis bedste? For en Fyrste, der er ligesaa uklog, som han er
lastefuld, og som rimeligvis vil blive en ligesaa utaknemlig Herre, som han
allerede har været en oprørsk Søn og unaturlig Broder. Men han —
han er ogsaa kun et af de Redskaber, hvormed jeg arbejder, og stolt
som han er, skal han snart faa det at mærke, i Fald han vover at skille
sin Sag fra min.«
Statsmandens Betragtninger afbrødes her af Prinsens Stemme, der
fra et indre Gemak raabte: »Ædle Valdemar Fitzurse!« Og med
Baretten i Haanden ilede den snedige Normanner ind for at modtage sin
tilkommende Suveræns Befalinger.
SEKSTENDE KAPIT E L.
Læseren har sikkert ikke glemt, at Udfaldet af Turneringen afgjordes
af en ubekendt Ridder, hvem Tilskuerne formedelst den passive og
ligegyldige Adfærd, han havde vist i den første Del af Kampen, havde givet
Navnet: Den sorte Drivert. Denne Ridder havde hastig forladt
Kamppladsen, da Sejren var vunden, og da han blev opfordret fil at modtage
Lønnen for sin Tapperhed, var han intet Steds at finde. Medens der
kaldtes paa ham af Herolder og Trompeter, satte Ridderen imidlertid
sin Kurs nordefter, idet han skyede alle befærdede Stier og fulgte den
korteste Vej gennem Skoven. Han dvælede 0111 Natten i et lille
Herberge, der laa udenfor den almindelige Vej, men hvor han imidlertid af
en omvandrende Sanger fik Efterretning om Turneringens Udfald.
Næste Morgen tidlig brød Ridderen op i den Hensigt at gøre en lang
Rejse; thi hans Hest, som han havde skaanet den foregaaende Dag, var
i en saadan Tilstand, at han var i Stand til at rejse langt uden at være
nødt til at unde sig megen Hvile. Hans Hensigt forspildtes dog ved de
vildsomme Veje, ad hvilke han red, og da det blev Aften, befandt han
sig kun ved Grænserne af West Riding i Yorkshire. Ved denne Tid
trængte baade Hest og Rytter til Hvile og Vederkvægelse, og det var
desuden nødvendigt at se sig om efter et Sted, hvor de kunde
tilbringe Natten, der nu nærmede sig stærkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
