- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
125

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syttende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ivanhoe

125

Truppen, om Landets Tilstand, om Spliden i den kongelige Familie, om
Fejderne og Stridighederne mellem de normanniske Adelsmænd og om
den Mulighed der var for, at de undertrykte Angelsachsere kunde
befri sig fra Normannernes Aag eller i al Fald hæve sig til national
Betydning og Uafhængighed under de borgerlige Uroligheder, der efter al
Rimelighed forestod.

Det havde længe været Cedrics Plan, at han vilde udjevne den alt
bestaaende Partideling mellem Angelsaehserne ved at fremkalde et
Giftermaal mellem Rowena og Athelstane. For denne hans
Yndlings-plan var der en Hindring i den gensidige Tilbøjelighed mellem hans
Myndling og hans Søn, og dette var den oprindelige Aarsag til Wilfred
af Ivanhoes Bortvisning fra sin Faders Hus.

Denne strenge Forholdsregel havde Cedric taget i det Haab, at
Rowena under Wilfreds Fraværelse skulde lade sin Forkærlighed for ham
fare, men i dette Haab var han bleven skuffet, en Skuffelse, hvortil
Grunden tildels kunde søges i den Maade, hvorpaa hans Myndling var
bleven opdraget. Cedric , for hvem Kong Alfreds Navn havde en
guddommelig Klang, havde behandlet den eneste endnu levende
Efterkommer af denne store Hersker med en saa stor Ærbødighed, at der i hine
Dage maaske end ikke vistes en anerkendt Fyrstinde Magen. Rowenas
Vilje havde i næsten alle Tilfælde været en Lov i hans Hus, og Cedric
selv, der syntes bestemt paa, at hendes kongelige Myndighed i alt Fald
skulde fuldt anerkendes i denne lille Kreds, syntes at sætte en Stolthed
i at optræde som den første af hendes Undersaatter.

Forgæves forsøgte han dog at blænde hende ved Udsigten til en
indbildt Trone. Rowena, der besad en god, sund Fornuft, betragtede ikke
hans Plan som udførlig, ej heller som ønskelig for hendes
Vedkommende, om den ogsaa havde kunnet gennemføres. Uden at forsøge paa
at skjule sin vitterlige Forkærlighed for Ivanhoe, erklærede hun, at selv
om der ikke var Tale om denne foretrukne Ridder, vilde hun hellere
tage sin Tilflugt i et Kloster end dele en Trone med Athelstane, hvem hun
altid havde foragtet, og" som hun nu begyndte at hade grundig
formedelst de Plagerier, hun for hans Skyld var udsat for.

Ikke desto mindre vedblev Cedric, der ikke nærede synderlig høje
Meninger om kvindelig Bestandighed, at anvende alle de Midler, der
stod i hans Magt, for at tilvejebringe det attraaede Parti, hvorved han
bildte sig ind, at han gjorde den angelsachsiske Sag en væsentlig
Tjeneste. Sønnens pludselige og romantiske Tilsynekomst paa
Kamppladsen ved Ashby havde han med Føje betragtet næsten som et
Dødsstød for hans Forhaabninger. Hans Faderkærlighed havde vel for et
Øjeblik vundet Overhaand over hans Stolthed og Fædrelandskærlighed,
men de var begge komne igen med fuld Styrke, og under forenet
Paavirkning af dem var han nu til Sinds at gøre et energisk Forsøg paa at
faa Forbindelsen mellem Athelstane og Rowena sat i Værk, samtidig
med at han traf de andre Forholdsregler, der var nødvendige for at
fremme Generhvervelsen af den angelsachsiske Uafhængighed.

For denne Sag søgte han nu at bearbejde Athelstane. Men hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free